Afsnit 223

har, jf. § 143, stk. 6, samme adgang som formanden for børne- og ungeudvalget til at træffe en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 1 og 2, og kan således pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen. Direktørens foreløbige afgørelse har som udgangspunkt gyldighed i en måned, jf. dog de undtagelser, der er nævnt i § 143, stk. 5, og afgørelsen skal ikke godkendes. Direktøren kan dog undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen snarest muligt og senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen, jf. fristen efter § 143, stk. 4, uanset at indsatsen eventuelt er ophørt. Reglerne efter § 143, stk. 3 og 5, om meddelelse til forældremyndighedsindehaver og eventuelle andre parter om gyldighedsperiode, finder tilsvarende anvendelse i situationer, hvor direktøren træffer en forelø- big afgørelse efter § 143, stk. 6. VEJ nr 9471 af 21/06/202471 Betingelserne for, at Ankestyrelsen kan træffe en sådan foreløbig afgørelse, er de samme, som når for- manden for børne- og ungeudvalget træffer en foreløbig afgørelse, dog med den undtagelse at Ankestyrel- sens foreløbige afgørelse ikke skal godkendes syv dage efter af børne- og ungeudvalget. Det indebærer således også, at bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor sagen af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov for støtte ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet. Bestemmelsen finder således anvendelse i tilfælde, hvor situationen er sådan, at der er behov for øjeblikkelig indgriben, f.eks. i tilfælde af akut omsorgssvigt. Se punkt 235-238 i denne vejledning. 242. § 143, stk. 7, retter sig mod de tilfælde, hvor direktøren for Ankestyrelsen har truffet en foreløbig af- gørelse efter § 143, stk. 6, og hvor børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet ikke inden en måned træffer afgørelse i fuld overensstemmelse med direktørens foreløbige afgørelse. Bestemmelsen fastsætter, at i disse tilfælde vil børne- og ungeudvalget straks orientere Ankestyrelsen herom. Børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om ikke at træffe afgørelse i overensstemmelse med direktørens foreløbige afgørelse har i disse tilfælde ikke virkning, før direktøren snarest muligt og senest inden ti dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen alligevel skal have virkning. Formålet hermed er at sikre barnet eller den unge mod at blive flyttet frem og tilbage, hvor der er uenighed, således at der sikres kontinuitet i barnets eller den unges anbringelsesforløb. Hvis direktøren træffer afgørelse om, at børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om ikke at iværksætte indsatser ikke skal have virkning, skal Ankestyrelsen træffe afgørelse efter reglerne i § 151 om Ankestyrelsens beføjelser til at tage sager op og træffe afgørelse, uden at der er indgivet klage (Ankestyrelsens egendriftsbeføjelser). Dette skal ske senest otte uger fra børne- og ungeudvalgets afgørelse. Herved vil Ankestyrelsen træffe en endelig afgørelse, som det påhviler kommunen at gennemføre. Hvis direktøren ikke finder grundlag for, at sagen behandles efter Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse, jf. § 151, kan børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse iværksættes umiddelbart herefter. For mere om § 151 henvises til kapitel 12 i denne vejledning. Efter bestemmelsen vil orienteringspligten påhvile Ungdomskriminalitetsnævnet i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion eller er i et forbedringsforløb efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og hvor der træffes afgørelse efter § 143, stk. 6, i barnets lov. Det vil i praksis indebære, at kommunen, når den bliver bekendt med direktøren for Ankestyrelsens foreløbige afgørelse, skal forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på, at nævnet kan træffe afgørelse i overensstemmelse med direktørens afgørelse.