Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 202
Del 202 af 296
efter § 105 i barnets lov eller om brev- og telefonkontrol efter § 15 i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, og afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne
forælder, dennes advokat eller en bisidder have lejlighed til at udtale sig over for udvalget.
Plejeforældrene har ved sager om privat familiepleje efter § 42 i barnets lov ligeledes ret til at udtale
sig, inden der træffes afgørelse om flytning eller hjemtagelse af barnet eller den unge fra den private
familiepleje efter § 42, stk. 4.
§ 142, stk. 3, skal ses i sammenhæng med reglerne i § 140, stk. 3, og § 141, stk. 2, hvorefter en
forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har konkrete partsbeføjelser i en sag om afbrydelse
af forbindelsen m.v. efter § 105, i barnets lov, eller om brev- og telefonkontrol efter § 15 i lov om voksen-
ansvar for anbragte børn og unge, når afgørelsen vedrører den pågældende forælder. Bestemmelsen skal
endvidere ses i sammenhæng med § 140, stk. 2, og § 141, stk. 2, hvorefter plejeforældrene har konkrete
partsbeføjelser i en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter § 42, stk. 4.
Proces i børne- og ungeudvalget (beslutningsdygtighed mm.)