Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 191
Del 191 af 296
forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen, inden afgørelsen træffes, i forbindelse
med de afgørelser, der er opregnet i § 140, dvs.:
–børnefaglig undersøgelse under ophold på en institution eller indlæggelse efter § 23,
–lægelig undersøgelse eller behandling efter § 40,
–anbringelse efter §§ 47 eller 49,
–opretholdelse af en anbringelse efter § 50,
–anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på en døgninstitution
efter § 61, stk. 1,
–anbringelse på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1,
–anbringelse på en særligt sikret afdeling efter § 63, stk. 1 eller 2,
–videreførelse af en anbringelse efter § 67,
–ændring af anbringelsessted efter § 98, stk. 4,
–afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105,
–godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 4,
–tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, og
–brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
§ 141, stk. 1, fritager ikke kommunen for at foranstalte partshøring mm., jf. forvaltningslovens regler.
Retten til aktindsigt i den enkelte sag, herunder omfanget og formen, skal afgøres efter reglerne i forvalt-
ningsloven. Bestemmelsen er således ikke udtryk for, at der tillægges parterne en videregående adgang
til aktindsigt, end hvad der følger af forvaltningsloven. Undtagelsesbestemmelserne i forvaltningsloven
vedrørende aktindsigt vil således finde anvendelse.
207. § 141, stk. 2, i barnets lov fastsætter endvidere, at i sager om flytning eller hjemtagelse fra privat
familiepleje efter reglerne i § 42, stk. 4, har plejeforældrene ret til efter forvaltningsloven at se sagens
akter og til at udtale sig, inden afgørelsen træffes. Det påhviler kommunen efter bestemmelsen at gøre
plejeforældrene bekendt med denne ret.
Bestemmelsen fastsætter desuden, at i sager, hvor der træffes afgørelse om afbrydelse af forbindelsen mv.
efter § 105, stk. 3-5, eller hvor der efter § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, træffes af-
gørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation,
og afgørelsen vedrører en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har den pågældende forælder
på lige fod med sagens parter ret til efter forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig, inden
afgørelsen træffes. Det påhviler kommunen at gøre den pågældende forælder bekendt med denne ret.
Kapitel 10
Børne- og ungeudvalgets afgørelser