Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 188
Del 188 af 296
Af § 140, stk. 3, følger, at under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105 i barnets
lov og en sag om brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, som omhandler den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne forælder
have tilbud om gratis advokatbistand.
203. § 140, stk. 4, i barnets lov indebærer, at dommeren i børne- og ungeudvalget skal træffe beslutning
om salær og godtgørelse for udlæg til de enkelte advokater, der bistår barnet, den unge eller forældre-
myndighedsindehaveren i forbindelse med sager, der behandles i børne- og ungeudvalget. Ved sagens
behandling i Ankestyrelsen er det forvaltningen, der skal træffe afgørelse om salær og godtgørelse. Der er
mulighed for at klage over salærfastsættelsen. I tvivlstilfælde kan forvaltningen eventuelt rådføre sig med
dommeren, men dommeren vil ikke være forpligtet til at yde rådgivning. For reglerne om kommunens
adgang til refusion for udgifter til advokatbistand henvises til § 177 i serviceloven.
Ankestyrelsen har tidligere fastslået følgende, der knytter sig til den dagældende servicelovs §§ 71 og 72
Ankestyrelsens principmeddelelse nr. 184-12:
Ankestyrelsen fastslår i en konkret sag, at kommunen efter omstændighederne godt kan afslå at
godtgøre udgifter, der er forbundet med, at parten engagerer en advokat, der er bosiddende uden for
retskredsen. Dette betyder blandt andet, at hvis parten vælger en advokat, der har kontor uden for
retskredsen må parten selv regne med at skulle betale de ekstra udgifter, der er forbundet hermed.
Kommunen kan dog ikke afslå, at parten tager en advokat uden for retskredsen.
Om parternes ret til indsigt i sagen og til at udtale sig