Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 186

Del 186 af 296
på lige fod med forældremyndighedsindehaveren, ligesom barnet eller den unge over 10 år også skal gøres bekendt med retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og med retten til at udtale sig i børne- og ungeudvalget, inden afgørelsen træffes. Dette fremgår af § 141 i barnets lov. Det er i retspraksis fastslået, at samme advokat - af hensyn til barnets eller den unges retssikkerhed - ikke kan repræsentere både barn og forældre. Dette gælder, uanset om forældre og barn har samme interesser (påstand – dvs. samme ønske om resultat i sagen). Dette skyldes, at der kan være en interessekonflikt, eller at der potentielt kan opstå en interessekonflikt. Det er desuden i strid med god advokatskik, at to advokater i samme firma eller i samme kontorfællesskab repræsenterer henholdsvis forældre og barn.