Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 169

Del 169 af 296
familien. Heri ligger, at fuldbyrdelsen sker på en måde, der belaster barnet eller den unge mindst muligt, samt at der udvises så meget hensynsfuldhed og skånsomhed som muligt i det enkelte tilfælde. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der skønnes at være behov for at bede om politiets bistand, jf. punkt 185 nedenfor. En god information og inddragelse af barnet eller den unge og familien i det forberedende arbejde forud for anbringelsen kan give såvel barnet eller den unge som familien en bedre oplevelse og forståelse af, at barnet eller den unge skal bo et andet sted, således at selve anbringelsen bliver mindre problemfyldt. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis kommunen lader familien og barnet eller den unge besøge det påtænkte anbringelsessted, eller der kan aftales et møde med en person fra stedet. En afgørelse truffet af børne- og ungeudvalget skal iværksættes i umiddelbar tilknytning til, at afgørelsen er truffet, for at kunne bevare sin retsvirkning. Dette gælder ligeledes for afgørelser truffet af Ungdoms- kriminalitetsnævnet. VEJ nr 9471 af 21/06/202453 Om adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig eller et anbringelsessted