Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 153
Del 153 af 296
vurderingen af behovet for støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen lade de kommende
forældre undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.
En lægelig undersøgelse af de kommende forældre skal ske efter reglerne i sundhedsloven.
En psykologisk undersøgelse af de kommende forældre skal foretages af en autoriseret psykolog, der
er underlagt Psykolognævnets tilsyn og tilsynsforanstaltninger og de særlige pligter for autoriserede
psykologer, som følger af psykologloven.
Det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om det er nødvendigt at iværksætte en psykologisk
undersøgelse af de kommende forældre som led i undersøgelsen efter § 26 i barnets lov med henblik på at
undersøge de kommende forældres kompetencer til at drage omsorg for et barn.
Resultat af undersøgelsen af de kommende forældre
164. § 27, stk. 4, 1. pkt., fastsætter krav til kommunens redegørelse for undersøgelsens resultater. Bestem-
melsen betyder, at kommunalbestyrelsen på baggrund af de oplysninger og faglige vurderinger, der er
tilvejebragt som led i undersøgelsen, skal sammenfatte og redegøre for undersøgelsens konklusioner,
herunder om der er behov for støtte, og hvori støttebehovet i givet fald består.
Viser undersøgelsen således, at der er behov for at iværksætte hjælp eller støtte efter barnets lov, skal der
på baggrund af den viden om det kommende barn, familien og omgivelserne, som indgår i undersøgelsen,
gøres rede for, hvilken støtte i form af indsatser eller anbringelse efter § 32, stk. 5, eller § 49, der må
anses for at være den eller de bedste for at imødekomme barnets eller familiens behov.
Med § 27, stk. 4, 2. pkt., følger videre, at hvis der er iværksat støtte sideløbende med, at undersøgelsen
gennemføres, skal der desuden tages stilling til, om denne støtte skal videreføres, ændres eller ophøre.
Bestemmelsen betyder, at der i forbindelse med, at der skal tages stilling til, hvilken støtte der skal
iværksættes for det kommende barn, jf. § 27, stk. 4, 1. pkt., også skal tages stilling til, om foreløbig eller
akut støtte, der er iværksat sideløbende med gennemførelsen af undersøgelsen, skal videreføres.
VEJ nr 9471 af 21/06/202449
Endelig følger det af § 27, stk. 4, 3. pkt., at undersøgelsen skal indeholde oplysninger om, hvordan de
kommende forældre stiller sig til støtten, og om de forhold i familien eller i familiens omgivelser, som
kan bidrage til at klare vanskelighederne.
Bestemmelsen betyder, at de kommende forældres holdning til den anbefalede indsats skal fremgå af
indstillingen. Det skal bidrage til at sikre, at indstillingen så vidt muligt sker på baggrund af grundig
inddragelse af de kommende forældre, og at det er klart for dem, hvilken indsats der lægges op til, samt
hvorfor og hvad et eventuelt samtykke til en sådan indsats indebærer. En beskrivelse af den holdning, som
de kommende forældre har til valget af indsats, bør derfor have en fremtrædende plads i undersøgelsens
redegørelse, da det kan have stor betydning for sagens videre forløb.
Kapitel 7
Indhentning af oplysninger, herunder fra andre kommuner, til brug for screening, afdækning og børnefag-
lig undersøgelse