Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 151

Del 151 af 296
uddannelse eller beskæftigelse m.v. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen er opmærksom på eventuel fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos de kommende forældre eller eventuel risiko herfor hos et kommende barn. Kommunen skal som led i undersøgelsen sørge for at oplyse sagen og skal herunder inddrage de fagfolk, som allerede har relevant viden om de kommende forældres forhold. Kommunen skal således inddrage f.eks. jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer eller andre, der har viden om de kommen- de forældre, som er væsentligt for vurderingen af behovet for støtte til et barn umiddelbart efter fødslen. Når der er tale om forældre med funktionsnedsættelser, bør der i forbindelse med undersøgelsen sikres en koordineret indsats mellem relevante forvaltninger for at afdække, om der er behov for at iværksætte eller justere handicapkompenserende indsatser til de kommende forældre. Det afhænger af kommunens konkrete vurdering i den enkelte sag, hvilke forhold der er behov for at af- dække for at sikre en tilstrækkelig belysning af de kommende forældres situation. Dog må undersøgelsen aldrig være mere omfattende end nødvendigt af hensyn til formålet. Undersøgelsen skal altid gennemføres og afsluttes hurtigst muligt under hensyn til behovet for støtte til et barn efter fødslen. Samarbejde med de kommende forældre om undersøgelsen VEJ nr 9471 af 21/06/202448