Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 138
Del 138 af 296
forældre om gennemførelse af afdækningen. De kommende forældre har afgørende viden om deres eget
liv, og det er derfor typisk væsentligt for et godt samarbejde og for en vellykket afdækning, at de
kommende forældre oplever at blive inddraget, at blive lyttet til og taget alvorligt. Kommunen skal, hvis
tilstedeværelse af en psykisk funktionsnedsættelse hos de kommende forældre vanskeliggør samarbejdet,
være særligt opmærksom på at tilrettelægge en hensyntagende og inddragende proces.
Kommunen skal også ved tilrettelæggelsen af afdækningen sikre, at de kommende forældre har mulighed
for at deltage i afdækningen, jf. retssikkerhedslovens § 4. Det betyder bl.a., at der ved afholdelse af
møder, samtaler eller observation så vidt muligt skal tages højde for de kommende forældres arbejde
og situation i øvrigt, så afdækningens gennemførelse ikke griber unødigt ind i de kommende forældres
hverdagsliv.
Kommunen har dog mulighed for at gennemføre afdækningen i de særlige tilfælde, hvor det ikke er
muligt at indlede et positivt samarbejde med de kommende forældre, samt i de tilfælde hvor dette vil
være særligt besværligt eller meget tidskrævende. Dog vil udgangspunkt være, at afdækningen skal
gennemføres i samarbejde med de kommende forældre, jf. ovenfor.
Vurdering af behov hos eventuelle børn i familien