Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 121
Del 121 af 296
nærmere undersøgelse af barnet, for eksempel for at afklare et behandlingsbehov, vil kommunen kunne
gennemføre en sådan undersøgelse uden at forelægge sagen for børne- og ungeudvalget. Kommunen vil
kunne træffe en sådan afgørelse efter reglerne om forhold under anbringelsen efter § 97. Se nærmere om §
97 i vejledning om anbringelse efter barnets lov (kapitel 6).
Undersøgelsen skal være afsluttet inden to måneder efter børne- og ungeudvalgets afgørelse, jf. § 23, stk.
1, 2. pkt. Tidsfristen er fastsat af hensyn til barnets eller den unges bedste og retssikkerheden for barnet
eller den unge og forældrene, da der er tale om et tvangsmæssigt indgreb.
I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen efter § 146, stk. 3, tillægger en klage over en afgørelse om gennemførel-
se af en tvangsmæssig undersøgelse opsættende virkning, vil to-måneders fristen løbe fra Ankestyrelsens
afgørelse om at stadfæste kommunens afgørelse.
Når undersøgelsen er afsluttet, skal barnet eller den unge hjem til forældrene. Denne bestemmelse
giver således ikke adgang til at beholde barnet eller den unge på undersøgelsesstedet, mens kommunen
udarbejder redegørelse om undersøgelsens resultater. Er der behov for at anbringe barnet eller den unge,
og kan en sådan afgørelse ikke afvente redegørelsen og en evt. indstilling til afgørelse fra børne- og
ungeudvalget, må kommunen overveje, om der er mulighed for at træffe afgørelse om foreløbig eller akut
anbringelse efter § 46, stk. 3, eller § 143.
VEJ nr 9471 af 21/06/202441
Afgørelse om brug af børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse