Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 12
Del 12 af 296
oversende nødvendigt sagsmateriale.
Fraflytningskommunen skal af egen drift fremsende nødvendigt og relevant materiale til tilflytningskom-
munen, og der stilles krav om, at der samtidig hermed skal oversendes en kort opsummering af relevante
vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.
Bestemmelsen medfører ikke, at alt sagsmateriale skal oversendes. Fraflytningskommunen vil alene
skulle oversende det, som kommunen vurderer, er relevant og nødvendigt for, at tilflytningskommunen vil
kunne foretage en vurdering af barnets eller den unges, familiens eller de kommende forældres behov for
hjælp og støtte.
Det vil eksempelvis kunne omfatte den seneste afgørelse, oplysninger, som har indgået i en screening, en
afdækning eller en børnefaglig undersøgelse efter §§ 18-20 i barnets lov samt §§ 24-26 i barnets lov om
screening, afdækning og undersøgelse for kommende forældre, barnets plan efter § 91 eller en ungeplan
efter § 108 eller andre vigtige vurderinger. Der vil også kunne være tale om nylige underretninger om
familien.
Formålet er, at tilflytningskommunen hurtigt kan danne sig et overblik over fraflytningskommunens
foreløbige vurdering af karakteren af familiens eller de kommende forældres sociale problemer, således
at kommunen får et bedre grundlag for at bedømme, om der kræves akut handling i forhold til støtte til
barnet, den unge, familien eller de kommende forældre.
Som udgangspunkt skal sagsakterne og herunder opsummeringen af de relevante vurderinger oversendes i
forbindelse med underretningen. Der kan dog være gode grunde til, at materialet først eftersendes senere,
f.eks. hvis familien flytter pludseligt, og det findes nødvendigt at foretage en underretning hurtigt. I så
fald eftersendes sagsmaterialet hurtigst muligt.
I det omfang tilflytningskommunen har behov for yderligere oplysninger i den videre sagsbehandling, har
kommunen adgang til at indhente de nødvendige oplysninger fra fraflytningskommunen efter retssikker-
hedslovens § 11 c og forvaltningslovens kapitel 8, om nødvendigt også uden samtykke fra forældremyn-
dighedsindehaveren.