Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 116

Del 116 af 296
for undersøgelsens resultater. Det betyder, at kommunen på baggrund af de oplysninger og faglige vurderinger, der er tilvejebragt som led i undersøgelsen, skal sammenfatte og redegøre for undersøgelsens konklusioner. Dette omfatter, om der er behov for støtte, og hvori støttebehovet i givet fald består. Viser den børnefaglige undersøgelse, at der er behov for at iværksætte hjælp eller støtte efter barnets lov, skal der gøres rede for, hvilken støtte i form af indsatser eller anbringelse efter §§ 32, 46 eller 47, der anses for at være den eller de bedste i det konkrete tilfælde. VEJ nr 9471 af 21/06/202439 Bestemmelsen i § 22, stk. 6, 2. pkt., betyder, at der i forbindelse med, at der skal tages stilling til, hvilken støtte der skal iværksættes for barnet eller den unge, også skal tages stilling til, om foreløbig eller akut støtte, der er iværksat sideløbende med gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse, skal videreføres. Det skal sikre, dels at iværksat foreløbig eller akut støtte ikke automatisk videreføres, uden at der foreta- ges en vurdering af, om den umiddelbare vurdering af barnets behov for støtte bakkes op af resultaterne af den børnefaglige undersøgelse. Dels at der i vurderingen af, hvilken konkret støtte der skal iværksættes, tages højde for, at barnet eller den unge allerede er inde i et støtteforløb, som det kan være hensigtsmæs- sigt at fortsætte, hvis det fortsat vurderes at opfylde barnets eller den unges behov. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne om opfølgning, herunder tidspunktet for første opfølgning i § 95, stk. 2. Der henvises i øvrigt til vejledning om anbringelse efter barnets lov (kapitel 6). Bestemmelsen i § 22, stk. 6, 3. pkt., betyder, at barnets, den unges og forældremyndighedsindehaverens holdning til den anbefalede indsats skal fremgå af indstillingen. Det skal bidrage til at sikre, at indstillin- gen så vidt muligt vil ske på baggrund af grundig inddragelse af de pågældende. Det skal også bidrage til, at det er klart for familien, hvilken indsats der lægges op til, samt hvorfor og hvad et eventuelt samtykke til en sådan indsats indebærer. En beskrivelse af den holdning, som forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge har til valget af indsats, bør derfor have en fremtrædende plads i undersøgelsens redegørelse, da det kan have stor betydning for sagens videre forløb. § 22 skal ses i tæt sammenhæng med §§ 18-21 og 23. Om behovet for en opdatering af den børnefaglige undersøgelse