Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 110
Del 110 af 296
blemer inden for nogle områder samtidig med, at der kan være ressourcer inden for andre områder. Det
er derfor også nødvendigt, at undersøgelsen belyser og indeholder oplysninger om de forhold i familien
eller i dens omgivelser, der eventuelt kan bidrage til at klare vanskelighederne. Dette gælder bl.a.
inddragelse af en evt. forælder uden del i forældremyndigheden eller andre dele af barnets eller den
unges netværk. Det kan være svært at hjælpe familien til at løse udfordringerne, hvis der kun fokuseres
på problemerne, da det kan indebære, at familien får den opfattelse, at der ikke er et realistisk billede
af, hvem de er. En afklaring af ressourcer hos netværk, familie og barnet eller den unge selv er således
vigtig for at styrke familiens og barnets eller den unges egne muligheder for at indgå i en nødvendig
forandringsproces.