Afsnit 108

derne være barnets eller den unges udvikling, trivsel og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundheds- forhold, fritidsforhold og venskaber m.v. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen er opmærksom på en eventuel fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet, den unge eller forældrene. Kommunen skal også være opmærksom på, om udfordringerne helt eller delvist kan imødekommes gennem iværksæt- telse af støtte til forældrenes varetagelse af forældrerollen efter anden lovgivning, eksempelvis i form af personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler eller boligindretning efter servicelovens bestemmelser. Såfremt en eller flere af forældrene har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse skal kommunen have fokus på at yde relevant kompensation i overensstemmelse med det generelt gældende kompensationsprincip, hvorefter personer med nedsat funktionsevne skal kompenseres for følgerne af deres funktionsnedsættel- se. Det er i denne sammenhæng ligeledes væsentligt, at kommunen er opmærksom på, at nogle bekymrings- tegn hos barnet eller den unge kan være tegn på, at der er sociale udfordringer i hjemmet, udfordringer i eksempelvis dag- eller skoletilbud, eller at barnet eller den unge har en psykisk funktionsnedsættelse. Det kan eksempelvis være skolevægring, social isolation eller udadreagerende adfærd. Sådanne tegn på mistrivsel bør således give anledning til overvejelser om, hvorvidt der er behov for at skabe klarhed over grundlaget for adfærden, herunder om adfærden skyldes eksempelvis en udviklings- eller opmærk- somhedsforstyrrelse som autisme eller ADHD. Der kan i den forbindelse være behov for at inddrage personer med særlig viden om funktionsnedsættelser, herunder overveje om der kan være tale om forhold, der kan give anledning til at søge vejledende specialrådgivning hos VISO. Der henvises i den forbindelse til §§ 165 og 166 i barnets lov. VEJ nr 9471 af 21/06/202436 Det vil afhænge af kommunens konkrete vurdering i den enkelte sag, hvilke forhold der er behov for at afklare for at sikre en tilstrækkelig undersøgelse af barnets eller den unges støttebehov efter § 22, stk.