Afsnit 10

bor, idet det er denne kommune, der som udgangspunkt også er handlekommune for barnet og dermed har forpligtelsen til at iværksætte særlig støtte efter barnets lov. Det fremgår af § 9 a i retssikkerhedsloven. § 132, stk. 1, indebærer, at en fraflytningskommune har pligt til at underrette en tilflytningskommune, når der er tale om en familie med børn og unge, som kommunen finder, har behov for særlig støtte. Bestem- melsen indebærer videre en mellemkommunal underretningspligt, når der er tale om kommende forældre, hvor fraflytningskommunen finder, at det kommende barn kan have behov for særlig støtte efter fødslen. Bestemmelsens stk. 1 omfatter familier, der flytter mellem danske kommuner, hvilket som udgangspunkt medfører, at handlekommunen, dvs. den kommune, som er forpligtet til at iværksætte støtte over for familien, skifter. Bestemmelsen skal sikre, at den kommune som familien eller de kommende forældre flytter til (tilflyt- ningskommunen) bliver opmærksom på, at et barn eller en ung eller kommende forældre kan have behov for særlig støtte og modtager de relevante oplysninger af fraflytningskommunen, med henblik på at sikre, at tilflytningskommunen får afdækket forholdene og hurtigst muligt kan iværksætte den nødvendige indsats over for barnet, den unge, familien eller de kommende forældre. I mange tilfælde vil forældrene eller de kommende forældre selv tage kontakt til den nye kommune for at få hjælp til løsning af problemerne, men der ses også eksempler på, at forældre eller kommende forældre flytter til en anden kommune for at undgå iværksættelse af støtte, som den hidtidige handlekommune har påtænkt, men hvor der endnu ikke er truffet afgørelse herom. I sådanne tilfælde - og specielt hvis flytningen må antages at være forårsaget af en umiddelbart forestående anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet – kan det være af afgørende betydning, at fraflytningskommunen underretter tilflytningskommunen, så snart kommunen bliver opmærksom på, at familien flytter.