Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 90

Del 90 af 232
børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Udgangspunktet for vurderingen af, om barnet eller den unge opfylder betingelserne for merudgiftsydelse, er en konkret og individuel helhedsorienteret vurdering af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse og det deraf afledte hjælpebehov. En risiko for, at barnet eller den unge rammes af en lidelse, er ikke tilstrækkeligt til at modtage støtte efter § 86. Det følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 23-17, at den generelle risiko for, at for tidligt fødte børn kan få udviklingsmæssige senfølger, ikke er tilstrækkelig til, at forældrene har ret til dækning VEJ nr 9375 af 28/05/202426 af merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste. Det følger af samme principmeddelelse, at spædbørn, der er disponeret for allergi, men hvor allergien ikke er brudt ud, heller ikke er omfattet af målgruppen. Målgruppen omfatter heller ikke den brede gruppe af børn og unge med kortvarige eller mindre indgri- bende lidelser som f.eks. visse former for allergi. For en nærmere beskrivelse af definitionsbeskrivelse af målgruppe henvises til punkt 12-13. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, barnet eller den unge er i skolealderen, og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter en konkret vurdering ydes hjælp efter § 86. Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse 92-12, at det er den samlede nedsættelse af funktions- evnen, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om et barn eller en ung er omfattet af målgruppen for merudgiftsydelse. Et barn med flere lidelser behøver ikke være omfattet af målgruppen for hver enkel lidelse for, at merudgifter ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet kan dækkes.