Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 74
Del 74 af 232
indstilling om, hvorvidt hjemmetræningen skal fortsætte, omlægges eller eventuelt ophøre. Rapporten
sendes til høring hos familien.
I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt hjemmetræningen skal fortsætte, omlægges eller eventuelt
ophøre, skal kommunen have overvejet barnets og familiens samlede situation på ny, blandt andet med
afsæt i barnets eller den unges livssituation. Det vil i den forbindelse eksempelvis have betydning, om
barnet har nået den undervisningspligtige alder og dermed skal modtage undervisning, men dette vil som
udgangspunkt ikke indebære, at kommunen skal igangsætte en helt ny ansøgnings- og godkendelsespro-
ces. Hvis kommunens vurdering medfører omlægninger eller ophør af den godkendte hjemmetræning vil
kommunen dog skulle træffe en ny afgørelse herom, og kommunen skal i den forbindelse sikre, at sagen
er tilstrækkeligt oplyst.
Det er dog op til kommunen i den enkelte sag at vurdere, i hvilket omfang der er behov for at indhente
supplerende oplysninger eller foretage andre sagsbehandlingsskridt i forbindelse med en sådan fornyet
afgørelse. Kommunen skal i videst muligt omfang genbruge de oplysninger om barnet, som allerede er
indhentet i forbindelse med den oprindelige godkendelse eller de årlige tilsynsbesøg.
Et barn eller en ung i den undervisningspligtige alder, som hjemmetrænes, vil altid skulle undervises
enten i en skole eller i hjemmet og vil skulle bruge tid og ressourcer på at modtage undervisning. Dette
vil i nogle tilfælde kunne betyde, at kommunen vil skulle vurdere et eventuelt behov for at reducere
omfanget af hjemmetræningen. Dette vil formodentligt ikke mindst være relevant i de sager, hvor barnet i
førskolealderen har været hjemmetrænet på fuld tid.
Kommunens vurdering vil således skulle tage højde for, hvad der må vurderes at udgøre et realistisk
omfang af hjemmetræning, når barnet eller den unge samtidig modtager undervisning. Dette vil også
kunne have betydning for udmålingen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til de forældre, der
hjemmetræner og evt. hjemmeunderviser deres børn, jf. punkt 76.
Kommunen beslutter, hvilke faggrupper der skal deltage på tilsynsbesøgene. Som beskrevet ovenfor, skal
kommunen inddrage relevante sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med tilsyn med træningsmeto-
der, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige træningselementer i et ikke-uvæsentligt omfang.
VEJ nr 9375 af 28/05/202420
Kommunen kan vælge at gennemføre yderligere besøg for at følge op på hjemmetræningen, hvis kommu-
nen vurderer, at der er behov herfor ud over de to årlige, lovpligtige besøg. Sådanne besøg bør ske i
samarbejde med forældrene, og behøver ikke at leve op til kravene for de lovpligtige tilsynsbesøg, som er
beskrevet ovenfor.
Økonomisk støtte til hjemmetræning