Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 44

Del 44 af 232
forældrebestyrelser i særlige dagtilbud. Disse regler fremgår af bekendtgørelse nr. 1465 af 5. december 2023 om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud. Forældrebestyrelsen skal som minimum have indflydelse på: –Principperne for det særlige dagtilbuds arbejde. –Principperne for anvendelse af en budgetramme. –Indstillingsret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i forbindelse med ansættelse af perso- nale. Forældrebestyrelsen skal ved fastlæggelsen af principper for det særlige dagtilbuds arbejde respektere såvel kommunens henholdsvis regionsrådets overordnede retningslinjer som dagtilbuddets målsætning, herunder f.eks. at dagtilbuddet er indrettet med henblik på at modtage børn med bestemte funktionsned- sættelser. Børnene i de særlige dagtilbud har samme pædagogiske behov som andre børn. Derudover har børnene behov for særlig støtte og behandling, som er begrundet i deres nedsatte funktionsevne. De pædagogiske principper må udformes med respekt for det særlige støttende og behandlingsmæssige sigte, som det enkelte særlige dagtilbud skal varetage. Forældrebestyrelsen har ikke indflydelse på den pædagogiske eller behandlingsmæssige indsats, der angår det enkelte barn. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, hvis der er tale om et regionalt drevet tilbud efter § 13 i barnets lov, kan tillægge forældrebestyrelserne i de særlige dagtilbud yderligere kompetence. Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade opgaver med at udføre driftsorienteret tilsyn efter § 157 i barnets lov, kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i det særlige dagtilbud samt at fastsætte forældrebetalingen til en forældrebestyrelse. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan ikke overlade beføjelser, der følger af kommunalbe- styrelsens henholdsvis regionsrådets bevillings- og arbejdsgiverkompetence til en forældrebestyrelse. Ud over den formelle forældreindflydelse er det af hensyn til behandlingen af det enkelte barn vigtigt med et meget tæt forældresamarbejde omkring behandlingsforløbet, hvor forældrene inddrages i tilrettelæggel- sen af behandlingen. Forældrene vil ofte også have behov for en særlig støtte fra dagtilbuddet og for kontakt med andre forældre. Der bør derfor sikres mulighed for en tæt og løbende gensidig orientering og samarbejde forældre og dagtilbud imellem om det enkelte barns udvikling og trivsel samt om behandlingsindsatsen. Frakendelse af plads i et særligt dagtilbud