Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 30

Del 30 af 232
funktionsnedsættelsen er konstateret. Det må dog i hvert enkelt tilfælde vurderes konkret, hvornår inden for tidsfristen familievejledningen skal tilbydes. Det afgørende må her være, hvornår familien er parat til at modtage familievejledning. Der vil således ikke være noget til hinder for, at familievejledningen i nogle tilfælde tilbydes umiddelbart efter, at kommunen har fået kendskab til barnets funktionsnedsættel- se. I andre tilfælde kan det derimod vurderes, at udbyttet af familievejledningen vil blive større, hvis vejledningstilbuddet gives senere inden for tre måneders-fristen. Familievejledningen skal så vidt muligt gives ved besøg i hjemmet. Familievejledningen skal indeholde introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om familiens rettigheder og hjælpemulig- heder på tværs af sektorerne og oplyse om, hvad der findes af bl.a. vidensmiljøer og interesseorganisatio- ner på området. Familievejledningen skal rumme et tilbud om formidling af kontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevne med henblik på dannelse af netværk. Der kan efter en konkret vurdering tilbydes mere end én rådgivnings- og vejledningssamtale ud over den første samtale, hvis det skønnes nødvendigt, for at formålet med familievejledningen kan opfyldes.