Afsnit 24

rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien der følger af § 29 i barnets lov, idet der er fokus på barnets funktionsnedsættelse. Rådgivningen efter § 81, stk. 1, vil ikke kunne anvendes til at visitere til hjælp og støtte efter §§ 30, 32, 46, 47, 82 eller 85-90. Det er fortsat reglerne om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse, der fremgår af bestemmelserne i kapitel 3 i barnets lov, der skal anvendes. Der vil dog ikke være noget til hinder i at modtage rådgivning efter § 81, stk. 1, samtidig med, at man visiteres til, eller modtager hjælp og støtte efter §§ 30, 32, 46, 47, 82 eller 85-90. Formålet med rådgivning, undersøgelse og behandling efter § 81, stk. 1, er således dels at afhjælpe de udfordringer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde kan have forbigående karakter, dels at forebygge at udfordringerne vokser sig større, så der ikke senere bliver behov for at iværksætte mere omfattende hjælp og støtte. Rådgivningen og behandlingen kan eksempelvis omfatte psykologsamtaler, familiebehandling, fysio- eller ergoterapeutisk behandling eller tilbud om mestringskurser eller lignende læringsforløb til barnet, den unge eller familien. Endelig skal kommunen undersøge barnets eller den unges behov for støtte. Forpligtelsen til at undersøge barnets eller den unges udfordringer efter § 81, stk. 1, er et supplement til de generelle forpligtelser til at afdække forholdene, herunder reglerne om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse, som fremgår af bestemmelserne i kapitel 3 i barnets lov, jf. vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov). Hjælpemidler og forbrugsgoder VEJ nr 9375 af 28/05/20246