Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 209

Del 209 af 232
fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, f.eks. at hjælpe med at tage overtøj af og på samt at hjælpe med kørestol og andre ganghjælpemidler. Ledsageordningen skal supplere de øvrige ydelser efter barnets lov, men ikke erstatte dem, og omfatter således f.eks. ikke praktisk hjælp i hjemmet. Ledsagelse ydes af kommunen som en naturalydelse fra kommunalt ansatte ledsagere. Barnet eller den unge har ret til selv at udpege en ledsager til at udføre opgaven, som kommunen skal godkende og ansætte. Der kan dog normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til barnet eller den unge. Barnet eller den unge skal tilbydes 15 timers ledsagelse pr. måned, uanset hvad vedkommende ønsker at blive ledsaget til. Formål med ledsagelse