Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 183

Del 183 af 232
nen udbetale et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår til ferieformål. En borger, som stopper med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste har fortsat ret til at modtage tillæg til ferieformål på 1 pct. ved årsskiftet, hvis pågældende har modtaget tabt arbejdsfortjeneste i VEJ nr 9375 af 28/05/202453 det foregående kalenderår. Er der udbetalt tillæg til ferieformål med 1 pct. efter § 15 i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom, indgår dette beløb ikke i beregningsgrundlaget for de 12,5 pct. Der beregnes endvidere et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til borgeren ved ferieårets start. Ankestyrelsen har i principmeddelelse C-50-03 truffet afgørelse om, at en ansøger, som havde modtaget og fortsat modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, ikke var berettiget til at få beregnet 12,5 pct. tillæg til ferieformål. Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, idet ansøger ifølge det oplyste i flere år havde haft en løbende bevilling på hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage. Det forhold, at kommunen havde stillet krav om at modtage en ansøgning hver gang, ansøger havde behov for tabt arbejdsfortjeneste, kunne ikke begrunde en ændret vurdering.