Afsnit 173

re bruttoindtægt ud fra den seneste lønindtægt, som pågældende har haft inden modtagelsen af tabt arbejdsfortjeneste. Det bemærkes herved, at borgerens eget bidrag til pension ikke indgår som en del af bruttolønnen, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 4-18. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår også i beregningsgrundlaget, hvis de normalt kommer til udbetaling. Ankestyrelsen har i principmeddelelse O-48-99 truffet afgørelse om, at provision skulle indgå ved bereg- ning af tabt arbejdsfortjeneste i et tilfælde, hvor det fulgte af moderens ansættelseskontrakt, at hendes løn bestod dels af en fast løn, dels af provision, der var afhængig af salgsresultatet. Det, der lægges til grund ved beregningen af den tidligere bruttoindtægt, er således den seneste lønind- tægt, og ikke arbejdsløshedsdagpenge, syge- eller barselsdagpenge eller kontanthjælp, som ydelsesmodta- geren har haft, inden han eller hun modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Når ydelsesmodtageren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må den indtægt, som han eller hun ville have kunnet opnå, tages som udgangspunkt ved fastsættelsen af bruttoindtægten. Er der for en lønmodtager problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi pågældende f.eks. har gået arbejdsløs i lang tid eller det er usikkert, hvilken indtægt ansøgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå, kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse C-15-02. Efter Ankestyrelsens principmeddelelse 169-10 kan der dog være tilfælde, hvor en beregning med udgangspunkt i en hjemmehjælperløn vil indebære en overkompensation. Ankestyrelsens principmeddelelse 105-19 fastslår, at forældre, der forud for overgangen til tabt arbejds- fortjeneste alene har været elev eller i praktik, ikke som følge heraf har opnået tilknytning til arbejdsmar- kedet, heller ikke selvom vedkommende har modtaget elevløn eller praktikløn. Det skyldes, at det at være elev eller i praktik er en del af et uddannelsesforløb. Den tabte arbejdsfortjeneste kan derfor ikke beregnes på baggrund af elevløn eller praktikløn, og der henvises til ovenstående afsnit. Hvis borgeren, der skal have udmålt tabt arbejdsfortjeneste, er selvstændig erhvervsdrivende, kan det væ- re svært umiddelbart at tilvejebringe oplysninger om den tidligere bruttoindtægt. Men ydelsesmodtageren vil ofte via revisor, regnskaber mv. kunne sandsynliggøre et indtægtstab, som fastlæggelse af den tidligere bruttoindtægt kan tage sit udgangspunkt i. Man må dog her være opmærksom på, at et indtægtstab også kan skyldes konjunktursvingninger. Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse 59-18, at når der skal tages stilling til beregningen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som er selvstændigt erhvervsdrivende, kan kommunen tage udgangspunkt i den gennemsnitlige årsindtægt, efter fradrag af afskrivninger, men før renter, for de seneste tre år før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. I de tilfælde, hvor det er umuligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag, f.eks. fordi virksomhe- den er nystartet, kan der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar eller et beregnet beløb på grundlag af ydelsesmodtagerens hidtidige disponible indkomst. Når beregningsgrundlaget er fundet, beregnes den tabte arbejdsfortjeneste på samme måde som til en lønmodtager, herunder også i forhold til ydelsesloftet, og udbetales som a-indkomst. VEJ nr 9375 af 28/05/202451 Fleksløntilskud