Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 162

Del 162 af 232
unges handicap. Der kompenseres ikke for det fravær og deraf følgende tabt arbejdsfortjeneste, som modsvarer det fravær, som forældre til børn uden nedsat funktionsevne på samme alder må påregne. Fra- været skal have et betydeligt omfang. Et fravær svarende til sammenlagt to til tre arbejdsdage om året anses normalt ikke for at være et fravær i betydeligt omfang. Kommunen skal ifølge principmeddelelse 69-16 undersøge, om ansøgeren har mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, så det ikke er nødvendigt for ansøgeren at være fraværende fra arbejdet med lønreduktion. Kommunen skal dog altid foretage en helhedsvurdering af behovet for hjælp til dækning tabt arbejdsfortjeneste, da der kan være behov for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til andre formål end pasning af barnet, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 95-17. Det betyder, at der henset til en rimelighedsbetragtning er grænser for i hvilket omfang, kommunen kan pålægge en forælder at arbejde på andre tidspunkter end forældrenes sædvanlige arbejdstid for herved at undgå et indtægtstab. Kommunen skal sikre, herunder med hensyntagen til pasningsbehovet, at forælderen stadig har mulighed for at få den fornødne søvn, være sammen med forælderens øvrige børn og herudover varetage andre dagligdags aktiviteter.