Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 129
Del 129 af 232
af familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af et barns fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelse eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse. Det kan dreje sig om merudgifter
til forhøjet lejeværdi af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring og større forbrug af el og varme, jf.
Ankestyrelsens principmeddelelse C-18-00.
Det fremgår endvidere af Ankestyrelsens principmeddelelse 25-22, at når en borger er nødt til at flytte fra
sin bolig til en dyrere bolig på grund af en nedsat funktionsevne, skal der ved beregningen af merudgifter
til husleje tages udgangspunkt i, hvad andre personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i
samme livssituation har af udgifter til husleje. Beregningen af merudgifterne til husleje skal ikke tage
udgangspunkt i de huslejeudgifter, som borgeren havde, før borgeren blev nødt til at flytte som følge
af sin funktionsnedsættelse. Alder, beskæftigelse, uddannelse og lokalt prisniveau er elementer, der skal
inddrages. Kommunen skal tage udgangspunkt i det lokale prisniveau det sted, hvor borgeren boede, før
borgeren fik behov for at flytte som følge af sin nedsatte funktionsevne. Kommunen skal sammenholde
dette med de udgifter, som borgeren nu har til husleje på grund af sin nedsatte funktionsevne.
Der kan desuden dækkes merudgifter ved en flytning, som er betinget af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse hos barnet eller den unge, i forhold til
salgsomkostninger, f.eks. ejendomsmæglersalær ved salg af hidtidig bolig, jf. Ankestyrelsens principmed-
delelse C-3-02.
Der kan desuden gives hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til en handicapegnet
bolig, f.eks. fordi familiens tidligere bolig ikke er blevet solgt på det tidspunkt, hvor indflytning i den
VEJ nr 9375 af 28/05/202437
handicapegnede bolig finder sted. Der kan desuden efter en konkret vurdering fastsættes en tidsfrist for
betaling af dobbelte boligudgifter jf. Ankestyrelsens principmeddelelse C-11-05.
I forbindelse med en flytning kan et evt. salgsprovenu ved salg af tidligere ejerbolig ikke modregnes i den
bevilgede støtte, jf. Ankestyrelsens principmeddelelse 0-108-94.
Det skal bemærkes, at kommunen jf. § 90, nr. 8, i barnets lov, jf. § 116 i serviceloven, skal yde hjælp
til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning
er nødvendigt for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. For nærmere
information herom henvises til vejledning nr. 10328 af 19. december 2017 om hjælp til boligindretning og
boligskift.
Forsikringer