Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 120

Del 120 af 232
at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Sektoransvarsprincippet er udgangspunk- tet for afgrænsningen af, i hvilket regi et opgaveområde hører hjemme. Det betyder, at det er undervisningssektorens ansvar at sørge for, at børn kan komme til og fra skole. Det er derfor ikke et ansvar for den sociale sektor at dække merudgifter, hvis forældrene har udgifter til at følge barnet eller den unge til og fra skole. Hjælp til transport af elever til og fra skole, herunder elever med nedsat funktionsevne, er reguleret i folkeskolelovens regler. Der kan derfor ikke bevilges merudgifter til transport til og fra skole efter barnets lov. Det er alene transport mellem skole og bopælsadressen, der kan gives hjælp til efter folkeskolelovens regler. Der kan ikke gives hjælp til transport mellem skole og en samværsforælders adresse efter folke- skolelovens regler. Folkeskoleloven gør udtømmende op med muligheden for hjælp til transport til og fra skole, hvilket vil sige, at folkeskoleloven udtrykkeligt angiver, hvornår der skal gives hjælp til transport. Transport til og fra en heldagsskole, hvor fritidslignende aktiviteter er en integreret del af det samlede undervisningstilbud, er også transport til og fra skole. Dækning af merudgifter til skolefritidsordning