Afsnit 114

Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget støtte der kan ydes til befordring. Dette beror på en konkret vurdering af f.eks. afstanden fra barnets hjem til behandlingssted, uddannelsessted, fritidsaktiviteter, venners hjem, mulighederne for almindelig fritidsaktivitet osv. Det skal understreges, at merudgifter til befordring gælder for de udgifter, der ligger udover, hvad børn uden et handicap på samme alder og i samme livssituation har. Hjælp til dækning af merudgifter til befordring efter § 86 i barnets lov er subsidiær i forhold til befor- dringsydelser efter anden lovgivning og andre bestemmelser i barnets lov, jf. også punkt 114-116. Merudgifter til befordring kan forekomme, hvis barnet eller den unge har et øget transportbehov på grund af den nedsatte funktionsevne, f.eks. til hospitalskontrol og fysioterapibehandling. En anden situation kan være, at familiens udgifter til transport er højere end andre familiers udgifter på grund af barnets nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse. Dette kan være tilfældet, hvis barnet eller den unge ikke er i stand til at gå, cykle eller tage offentlige transportmidler, men er henvist til at blive transporteret i bil eller taxa. En nedsat evne til at orientere sig, f.eks. på grund af synshandicap, vil også kunne danne grundlag for merudgifter til taxakørsel. Der kan også ydes hjælp til dækning af merudgifter til befordring som f.eks. til og fra behandling og fritid (familiebesøg, fritidsinteresser etc.), herunder situationer hvor en forælder skal ledsage sit barn til dagtilbud, behandling eller fritidstilbud. Der kan også opstå befordringsudgifter f.eks. til taxakørsel i forbindelse med reparation af handicapbil, eller i ventetiden indtil bevilling af støtte til køb af bil efter § 90, nr. 7, i barnets lov, jf. § 114 i serviceloven, foreligger. Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til befordring kan ydes uanset befordringsform, dvs. både offentlige transportmidler, bil mv. Dette gælder også uanset om en bil, som barnet eller den unge bliver befordret i, er ejet af barnets forældre, lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter § 90, nr. 7, i barnets lov, jf. § 114 i serviceloven. Der kan henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse 70-17, hvor det bl.a. fremgår, at når kommunen skal vurdere, om borgeren har merudgifter til drift af bil, skal kommunen først tage stilling til, om borgeren ville have haft bil, hvis borgerens eller borgerens barn ikke havde en funktionsnedsættelse. Af principmeddelelsen fremgår der derudover vejledning til beregningen dertil. Når barnet eller den unge er berettiget til hjælp til befordring i bil, kan hjælp til dækning af merudgifter normalt udregnes på baggrund af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste takst. Den gældende takst kan findes på: https://skat.dk/erhverv/ansatte-og-loen/koerselsgodtgoerelse/koerselsgodt- goerelse-skattepligtig-og-skattefri. Beregning af merudgifterne til befordring skal som ved beregning af merudgifter i øvrigt ske på baggrund af et overslag over familiens sandsynliggjorte merudgifter, herunder en vurdering af, hvilke udgifter andre familier på samme alder og i samme livssituation ville have haft. VEJ nr 9375 af 28/05/202433