Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 84

Del 84 af 350
tvangsmæssig anbringelse også skal indeholde barnets eller den unges holdning til den påtænkte indsats. Der skal altid ske en orientering af barnet eller den unge, forinden der indstilles til at træffe afgørelse om anbringelse uden samtykke. Barnets reaktion herpå skal beskrives, og det er vigtigt, at denne pligt til at inddrage barnet eller den unge i processen ikke forveksles med et forsøg på at få barnet til at give samtykke. Der er naturligvis tilfælde, hvor barnet er så lille, at det bliver meningsløst at beskrive dets holdning, men selv ret små børn har behov for at få at vide, hvad der skal ske med dem. Barnet må på ingen måde presses til at have en holdning og inddragelsen bør altid ske under hensyntagen til barnet eller den unges forhold herunder alder, modenhed og eventuelle fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse. Hvis barnet vægrer sig herimod, vil oplysninger herom være tilstrækkelige til at opfylde kravet i bestemmelsen. I sager om anbringelse uden samtykke inden fødslen, finder § 51, stk. 1, nr. 4, ikke anvendelse.