visende begrundelse på grund af tungtvejende hensyn til barnets bedste. Bestemmelsen kan navnlig
finde anvendelse i relation til børn, hvis forældre på grund af svære kroniske psykiske lidelser, svære
personlighedsforstyrrelser eller betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne har en så begrænset
forældreevne, at de aldrig vil kunne tage vare på barnet, heller ikke selv om der iværksættes omfattende
støttende indsatser for at hjælpe forældrene med at varetage forældrerollen.
Der kan også være tale om forældre, der på grund af manglende forældreevne tidligere har fået et barn
anbragt eller bortadopteret uden samtykke, navnlig hvis forældrene trods støtte ikke har udvist interesse
for eller evne til at forbedre deres forældreevne. Dog skal kommunen altid have overvejet alternative,
mindre indgribende former for støtte, f.eks. i form af familiebehandling af de kommende forældre
eller familieanbringelse efter fødslen, inden der bliver truffet afgørelse om anbringelse af et spædbarn
umiddelbart efter fødslen. Ligeledes kan en afgørelse efter § 49 kun træffes, hvis manglende evner eller
ressourcer hos de kommende forældre vurderes at ville udgøre en åbenbar risiko for, at det ufødte barns
sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade efter fødsel, og problemerne ikke kan løses inden barnets
fødsel eller under dets kommende ophold i hjemmet selv med omfattende støtte, eksempelvis i form af en
familieanbringelse.
Anbringelse af en ældre søskende til det ufødte barn fører ikke automatisk til anbringelse af det ufødte
barn. Der skal således være tale om en ekstraordinær overbevisende begrundelse. Det centrale kriterium
for at kunne træffe afgørelse om, at et ufødt barn skal anbringes uden samtykke umiddelbart efter fødslen,
er, at der foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade på det ufødte barns sundhed eller udvikling efter
fødslen.
En åbenbar risiko kan efter omstændighederne foreligge, hvis det på grund af de kommende forældres
adfærd over for ældre søskende kan fastslås, at forældrene er helt ude af stand til at tage vare på barnet.
I vurderingen af, om der foreligger en situation, der er omfattet af § 49, stk. 1, skal det under graviditeten
vurderes, om de kommende forældre kan drage omsorg for barnet i tiden efter fødslen. Det centrale i
vurderingen er, om de kommende forældres manglende evner eller ressourcer til at tilbyde tilstrækkeligt
omsorg for eller behandling af det ufødte barn udgør et faremoment ved barnets fødsel. Er de kommende
forældre ikke i stand til at opfylde sine egne basale behov for f.eks. mad og behandling, kan det udgøre en
åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade.
En bestemt diagnose eller specifikke problemer hos de kommende forældre kan ikke i sig selv begrunde
en anbringelse uden samtykke. Det afgørende er, hvilken indflydelse en eventuel lidelse hos de kom-
mende forældre vil have på det ufødte barns sundhed eller udvikling. Kun hvis manglende evner eller
ressourcer hos de kommende forældre vurderes at ville udgøre en åbenbar risiko for, at det ufødte barns
sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade, og problemerne jf. § 49, stk. 2, ikke vil kunne løses
inden barnets fødsel eller under dets kommende ophold i hjemmet, er betingelserne for anbringelse uden
samtykke opfyldt.
VEJ nr 9148 af 15/03/202420
Årsagen til, at de kommende forældre ikke har de nødvendige evner eller ressourcer til at tilbyde
tilstrækkelig omsorg for eller behandling af det endnu ufødte barn, kan skyldes flere forhold. Der kan
være tale om manglende personlige ressourcer hos de kommende forældre som følge af eksempelvis
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, forstyrrelser i personligheden eller andre psykiske
lidelser samt eksempelvis alkohol-, stof- eller andet misbrug. Der kan være tale om manglende evne til at
sætte sig ind i det kommende barns behov, og hvor adfærden fra forælderens side udelukkende er styret af
pågældendes egne behov, hvorved barnet vil blive tilsidesat eller udsat for en ødelæggende omklamring,
der vil forhindre barnet i at udvikle sig på normal vis.
De kommende forældre kan også mangle evne til at kunne stimulere barnet, skabe ro og tryghed,
eller sikre stabile og forudsigelige ydre rammer for barnet. De kommende forældres adfærd over for
ældre søskende til det ufødte barn skal altid indgå i vurderingen af, om betingelserne i § 49, stk. 1, er
opfyldt. De kommende forældres adfærd over for ældre søskende til det ufødte barn kan indikere, at de
er helt ude af stand til at tage vare på barnet. Når et barn anbringes, fordi forældrene ikke er i stand til at
varetage omsorgen for barnet, er barnets søskende eller kommende søskende i udgangspunktet også i en
sårbar situation i hjemmet.
De kommende forældres rettigheder