Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 39

Del 39 af 350
46, stk. 1, for det ufødte barn, såfremt betingelserne er opfyldt, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til det endnu ufødte barns behov for støtte. VEJ nr 9148 af 15/03/202410 Betingelserne for at anbringe et ufødt barn efter stk. 4, er de samme som følger af § 46, stk. 1, som er behandlet i punkterne ovenfor, dog skal der tages højde for, at der er tale om en afgørelse, der træffes på et ikke fuldstændigt oplyst grundlag, da der i sagens natur hverken foreligger oplysninger om barnet eller om forholdet mellem barnet og forældrene. Ved kommende forældre forstås den gravide kvinde og den, der efter børneloven, anses som retlig forælder til barnet. Dette omfatter kvindens ægtefælle, medmindre denne efter børneloven ikke anses som forælder til barnet, og den mand eller kvinde, der har anerkendt faderskabet henholdsvis medmoderskabet til barnet på afgørelsestidspunktet. Derimod omfatter det ikke den mand eller kvinde, der er far eller medmor til barnet, men hvis forældreskab til barnet endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det den mand eller kvinde, som ifølge moren er eller kan være far eller medmor til barnet. Afgørelse om anbringelse af det kommende barn efter § 46, stk. 4, skal træffes med samtykke fra de kommende forældre. Samtykket skal omfatte formålet med anbringelsen. Efter § 49 er der dog mulighed for at træffe afgørelse, selv om de kommende forældre ikke ønsker indsatsen iværksat, men kravene i § 49 vil i givet fald skulle være opfyldt. Der henvises til punkt 60-64 om § 49. Det er væsentligt, at barnets plan eller ungeplanen på en forståelig måde angiver nogle tydelige ram- mer for indsatsen i form af opstillede mål. På den måde er barnets plan eller ungeplanen et rimeligt bedømmelsesgrundlag for, hvad formålet med anbringelsen er, således at det samtykke, der gives til en anbringelse, kan karakteriseres som et informeret samtykke. Hvis de kommende forældre har givet samtykke til anbringelsen, men ikke er enige i, hvad formålet er med anbringelsen, kan det ikke på denne baggrund betragtes som et samtykke, hvorfor en anbringelse i et sådant tilfælde må vurderes efter reglerne om anbringelse uden samtykke, jf. § 47. Der kan kun træffes afgørelse efter § 46, stk. 4, efter gennemførelse af en undersøgelse af de kommende forældres forhold, jf. § 26. En undersøgelse er en betingelse for, at man fra starten kan vælge den rigtige hjælp, beskrive formålet med anbringelsen og løbende følge op på, om indsatsen har de ønskede virkninger. Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke