år, skal omfatte formålet med anbringelsen.
Det er beskrivelsen af formålet med afgørelsen om anbringelsen, dvs. hvad der skal opnås med en
anbringelse, og hvad der skal ske undervejs, der danner grundlag for afgivelsen af samtykket fra for-
ældremyndighedsindehaver og tillige fra den unge, når denne er fyldt 15 år. Det er derfor vigtigt, at
formålet med anbringelsen fremstår tydeligt, således at det samtykke, der gives til en anbringelse, kan
karakteriseres som et informeret samtykke.
Med sin accept af formålet med anbringelsen er det endvidere formodningen, at forældremyndighedsind-
ehaveren accepterer at indgå i et konstruktivt samarbejde med kommunen om at få det bedste ud af
anbringelsen til gavn for barnet eller den unge og familien i øvrigt. Det i overensstemmelse med § 2, stk.
VEJ nr 9148 af 15/03/20249
4, om at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og
med dennes medvirken.
Hvis forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år har givet samtykke til anbringelsen, men
ikke er enige i, hvad formålet er med anbringelsen, kan det ikke betragtes som et samtykke efter § 46,
hvorfor en anbringelse i et sådant tilfælde må vurderes efter reglerne om anbringelse uden samtykke,
jf. § 47, som behandles i afsnittet nedenfor. Denne situation kan f.eks. opstå, hvis forældremyndigheds-
indehaveren mener, at formålet med anbringelsen er at give en ung behandling for psykiske problemer,
hvorimod kommunen mener, at formålet er at give den unge tydelige voksne, som kan være med til at
forbedre adfærden hos den unge. Her kan der være enighed om, at den unge skal anbringes, men ikke
hvad formålet er.
Efter Ankestyrelsens principmeddelelse 26-23 er det kommunen, der skal vejlede forældremyndigheds-
indehaverne og den unge om, hvad en anbringelse med samtykke medfører, og hvad formålet med
anbringelsen er, inden den træffer afgørelse om en anbringelse med samtykke. Det er også kommunen,
der har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, og at betingelserne for at træffe afgørelse efter
loven er til stede. Hvis hverken indholdet af kommunens vejledning eller selve samtykket til anbringelsen
foreligger på skrift, og kommunen ikke i stedet har gjort notat herom, vil det kunne få bevismæssig
betydning ved fastlæggelsen af, om der foreligger et tilstrækkeligt tydeligt og ubetinget informeret
samtykke til anbringelse uden for hjemmet.
Der er ikke opstillet formelle krav til afgivelsen af samtykket, men det anses for formålstjenligt, at
samtykket afgives skriftligt, så der ikke senere opstår tvivlsspørgsmål. Den praktiske fremgangsmåde
kan i øvrigt fastlægges af kommunen. Kommunen skal være opmærksom på de særlige forhold, der
kan være omkring samtykke fra børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor
funktionsnedsættelsen kan have indflydelse på evnen til at afgive informeret samtykke.
Krav om børnefaglig- eller ungefaglig undersøgelse ved anbringelse med samtykke