Afsnit 349

foretaget på grundlag af oplysninger, som forældremyndighedsindehaver selv har fremsendt eller på anden vis må antages at være bekendt med, jf. ovenfor, og der vil derfor ikke være behov for at høre forældremyndighedsindehaveren forinden. I nogle tilfælde vil det dog kunne være nødvendigt at høre parterne, jf. forvaltningslovens § 19. Kommunen skal efter omstændighederne inddrage barnet eller den unge, inden vurderingen foretages, jf. § 5 i barnets lov. Inddragelse af barnet eller den unge i forbindelse med vurderingen kan undlades, hvis barnets modenhed, eventuelle funktionsnedsættelse eller sagens karakter i afgørende grad taler imod, f.eks. fordi anmodningen om hjemgivelse er åbenlyst ubegrundet, eller fordi barnet eller den unge har afgørende behov for ro og for at blive skærmet. Ved vurderingen af, VEJ nr 9148 af 15/03/2024123 om inddragelse af barnet eller den unge kan undlades, skal det tillægges vægt, at der ikke her er tale om en undersøgelse af grundlaget for hjemgivelse, men alene en indledende afklaring af, om der er grundlag for behandle sagen, hvorfor hensynet til at skåne barnet eller den unge som udgangspunkt må veje tungere end ved en realitetsbehandling af en hjemgivelsessag, hvor barnets eller den unges interesse i at blive inddraget alt andet lige vil være væsentligt større. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at relevante forhold ikke er væsentligt ændrede, skal kommunen ikke realitetsbehandle anmodningen. Kommunen skal i stedet afvise at behandle anmodningen om hjem- givelse. Forældremyndighedsindehaver kan indbringe kommunens afvisning af at behandle sagen for Ankestyrelsen, jf. § 144 i barnets lov og kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Finder kommunen derimod, at der er sket væsentlige ændringer af forholdene hos forældremyndigheds- indehaveren, barnet eller den unge, skal kommunen realitetsbehandle forældremyndighedsindehavers anmodning om hjemgivelse af barnet eller den unge, jf. § 102, stk. 4, som gennemgås nedenfor. Dog vil kommunalbestyrelsen ikke have pligt til at behandle anmodningen, hvis sagen er under behandling ved Ankestyrelsen eller retten, jf. § 102, stk. 2, som behandlet ovenfor. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at kommunen har pligt til at behandle anmodninger fra en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt efter §§ 47 eller 67, også selvom der er ikke sket væsentlige ændringer af forholdene, hvis sagen i øvrigt ikke er under behandling ved Ankestyrelsen eller retten, jf. § 102, stk. 2. Kommunens realitetsbehandling af hjemgivelsesanmodninger ved tvangsmæssigt gennemførte anbringel- ser 356. § 102, stk. 4, i barnets lov, fastsætter regler for realitetsbehandling af hjemgivelsesanmodninger fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, som gennemgået ovenfor. § 102, stk. 4, gælder således ikke for sager, hvor kommunen efter reglerne i § 102, stk. 2 og 3, afviser at behandle anmodningen, fordi sagen er under behandling ved Ankestyrelsen eller retten, eller fordi forholdene ikke er væsentligt ændrede. Når kommunen skal realitetsbehandle anmodninger fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter §§ 47 eller 67, skal kommunen oplyse sagen med henblik på at vurdere, om der er grundlag for hjemgivelse. Det vil sige, at kommunen i det omfang der måtte være behov for det, skal undersøge barnets eller den unges og/eller forældremyn- dighedsindehavers forhold med henblik på at vurdere, om barnet eller den unge skal hjemgives, og i givet fald, hvordan hjemgivelsen skal forberedes, og hvilken støtte til barnet eller den unge og familien, der måtte være behov for ved hjemgivelsen. Det kan indebære, at den eksisterende børnefaglige undersøgelse skal opdateres eller suppleres i fornødent omfang. Er der tidligere udarbejdet en psykologisk eller anden faglig undersøgelse af forældrene, barnet eller den unge, vil der i nogle tilfælde være behov for at supplere eller opdatere denne. Hvis der er grundlag for det, skal parterne også høres, jf. forvaltningslovens § 19. Derudover skal kommunen være opmærksom på efter barnets lov § 4, at inddrage barnet eller den unge, inden der træffes beslutninger af betydning for barnet eller den unge. Barnets eller den unges synspunkter skal altid tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed. Hvis kommunen på baggrund af sin realitetsbehandling af anmodningen om hjemgivelse vurderer, at der er grundlag for at hjemgive barnet eller den unge, skal der træffes afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde, jf. § 100, stk. 1, i barnets lov, som gennemgået længere oppe. Samtidig VEJ nr 9148 af 15/03/2024124 skal barnets plan eller ungeplanen revideres og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen, jf. § 100, stk. 5. Det følger af 2. pkt. i § 102, stk. 4, at hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af sin realitetsbehandling af en anmodning om hjemgivelse ikke finder, at der er grundlag for at hjemgive barnet eller den unge, vil sagen skulle forelægges til afgørelse i børne- og ungeudvalget, jf. lovens §§ 47 eller 67. Orientering af børne- og ungeudvalget