Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 334

Del 334 af 350
til seks måneder, ligesom bestemmelsen oplister de forhold, som kommunalbestyrelsen ved fastsættelse af hjemgivelsesperiodens længde skal tage hensyn til. Der er flere formål med, at en hjemgivelsesperiode kan vare op til 6 måneder. For det første skal den hindre, at en hjemgivelse sker pludseligt og uden forberedelse, så den er til skade for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Det kan for eksempel være, at barnet eller den unge er ved at afslutte et igangværende skole- eller uddannelsesforløb på anbringelsesstedet, at barnet eller den unge har brug for tid til at vænne sig til at skulle hjem gennem hyppigere samvær med forældrene, eller at barnet eller den unge har brug for tid til at tage ordentligt afsked med venner og omsorgspersoner på anbringelsesstedet. For det andet skal den give kommunen mulighed for at tilrettelægge hjemgivelsen, herunder mulighed for evt. at forberede støttende indsatser til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 32 i barnets lov. I sager vedrørende børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse skal kommunen også i relevant omfang være opmærksom på, om der kan være behov for at forberede iværksættelse af hjælp og støtte efter kapitel 8 i barnets lov. Samtidig kan det være hensigtsmæssigt, at kommunen i samarbejde med forældrene i bredere forstand sikrer, at der er gode forhold for barnet eller den unge efter hjemgivelsen, for eksempel ved at sikre at barnet eller den unge har et passende fritids-, skole- og/eller dagtilbud straks efter hjemgivelsen. VEJ nr 9148 af 15/03/2024116 For det tredje skal kommunen have mulighed for at overveje, om en hjemgivelsesperiode skal benyttes til at vurdere, om sagen skal forelægges kommunens børne- og ungeudvalg med henblik på afgørelse om anbringelse uden samtykke efter barnets lov § 47 eller opretholdelse af en anbringelse på grund af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet efter § 67 i barnets lov. Hjemgivelsesperioden må i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke vare længere, end formålet med at fastsætte perioden tilsiger. I vurdering af hjemgivelsesperiodens længde skal barnet eller den unges og eventuelle søskendes anbrin- gelseshistorik indgå. Herunder er det relevant i forhold til det konkrete barn eller den konkrete unge, om der har været hjemgivelser og efterfølgende genanbringelser af barnets eller den unges søskende. Li- geledes kan der være grundlag for, at forældrenes eventuelle sygdoms- og misbrugshistorik medtages i kommunens vurdering af hjemgivelsesperiodens længde. Oplysninger herom kan eksempelvis være tilve- jebragt i forbindelse med undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. § 20, eller i forbindelse med opfølgningen efter §§ 95-96, og skal tillægges betydning af hensyn til at undgå genanbringelser. Endelig skal forholdene og behovene for særlige støttetiltag, skoletilbud, fritidstilbud mv. indgå i kommunens vurdering. I hjemgivelsesperioden kan kommunalbestyrelsen lave et udslusningsforløb, som langsomt giver barnet eller den unge mulighed for at vænne sig til det nye.