Afsnit 319

af anbringelsessted, jf. § 98, stk. 4, skal kommunen udarbejde en indstilling, der bl.a. skal indeholde: 1) Den seneste barnets plan, jf. § 91, eller ungeplan, jf. § 108, 2) barnets eller den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, jf. § 5, stk. 3, 3) en beskrivelse af, hvorvidt støttende indsatser til barnet eller den unge, jf. § 32, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte, 4) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer, og 5) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. § 98, stk. 2. Bestemmelsen opregner de elementer, der som minimum skal indgå i indstillingen til børne- og ungeud- valget i forbindelse med en afgørelse om ændring af anbringelsessted. Der er tale om en ikke-udtømmen- de liste, da der kan være andre end de nævnte elementer, der kan være nødvendige for sagens oplysning i en konkret sag. Den samlede indstilling skal danne grundlag for børne- og ungeudvalgets afgørelse efter § 98, stk. 4. Det følger af § 98, stk. 5, nr. 1, at indstillingen bl.a. skal omfatte den seneste version af barnets plan, jf. § 91, eller ungeplanen, jf. § 108, der angiver konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling. De konkrete mål i barnets plan skal, jf. § 92, stk. 2, tage udgangspunkt i den valgte indsats, og kommunen skal i forbindelse med opfølgning og tilsynet med barnet eller den unge på anbringelsesstedet løbende vurdere, om der er behov for at revidere planen. Af § 98, stk. 5, nr. 2, følger, at barnets eller den unges holdning til ændring af anbringelsesstedet skal indgå i indstillingen. Forud for afgørelsen skal kommunen, jf. § 5, stk. 3, inddrage barnet eller den unge, hvorved barnets eller den unges holdning til flytningen tilvejebringes. Det betyder, at kommunen i alle tilfælde skal inddrage barnet eller den unge i forbindelse med en afgørelse om ændret anbringelsessted, uanset om der gives samtykke til afgørelsen eller ej. Ændring af anbringelsessted uden samtykke er en indgribende beslutning for barnet eller den unge. Der- for skal kommunen i indstillingen til børne- og ungeudvalget kunne godtgøre behovet for at flytte barnet. Derfor skal indstillingen yderligere, jf. § 98, stk. 5, nr. 3, beskrive, hvorfor supplerende støttende indsatser til barnet eller den unge efter § 32, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted, VEJ nr 9148 af 15/03/2024110 ikke kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte. I den forbindelse skal kommunen i indstillingen foretage en vurdering af det aktuelle anbringelsessteds egnethed til at tilbyde barnet eller den unge nære og stabile relationer til voksne. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, hvorvidt barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til det aktuelle anbringelsessted, at det på kortere eller længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnet eller den unge at forblive på anbringelsesstedet. Kommunen skal her vurdere, hvorvidt barnet eller den unge har så stærke relationer til anbringelsesstedet, at det bedst imødekommer barnets eller den unges samlede behov at forblive på anbringelsesstedet, og om et behov for yderligere støtte til barnet eller den unge eller anbringelsesstedet kan være et alternativ til flytning. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor et barn har været anbragt i en plejefamilie siden fødslen og ved overgang til skolealderen har støttebehov, som plejefamilien ikke har kompetencer til at kunne imødekomme, men hvor det vurderes, at yderligere støtte til plejefamilien og/ eller barnet eller den unge kan bringe barnet eller den unge i en positiv udvikling ved fortsat anbringelse i plejefamilien. Med § 98, stk. 5, nr. 4, skal kommunen endvidere beskrive et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og mulighed for at tilbyde barnet eller den unge nære og stabile relationer til voksne Efter § 98, stk. 5, nr. 5, skal en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted desuden indgå i indstillin- gen. Der henvises i den forbindelse til § 98, stk. 2. De opregnede punkter beskriver elementer, der som minimum skal indgå i indstillingen. Der er således ta- le om en ikke-udtømmende liste. Det følger således af stk. 5, at kommunen skal vurdere, om der er øvrige relevante eller nødvendige oplysninger, som skal indgå i indstillingen til børne- og ungeudvalget. Det kan eksempelvis dreje sig om relevante oplysninger fra barnets skole eller daginstitution. Om procedurer og krav til indstilling til børne- og ungeudvalget ved behandling af sager om ændring af anbringelsessted, har Ankestyrelsen tidligere fastslået følgende, der knytter sig til den dagældende servicelovs § 68 b, stk. 1, og § 69, stk. 3 og 4: Ankestyrelsens principmeddelelse nr. 3-16: Ankestyrelsen fastslår i en konkret sag, at der altid skal træffes to afgørelser. En flytning af et barn eller en ung fra et anbringelsessted til et andet forudsætter både en afgørelse om, at anbringelsesstedet skal ændres, og en afgørelse om valg af det nye anbringelsessted. Børn og unge-udvalget træffer afgørelse om ændring af anbringelsessted. Når børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted, træffer kommunen efterfølgende afgørelse om valg af et konkret anbringelsessted. Hvis forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 12 år klager over kommunens afgørelse om valg af anbringelsessted, kan barnet eller den unge som hovedregel ikke flyttes til et nyt anbringelsessted, før Ankestyrelsen har behandlet klagen. Kun i de tilfælde, hvor særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunen beslutte at gennemføre afgørelsen straks. I den konkrete sag har Ankestyrelsen vurderet, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst til, at børn og unge-udvalget kunne træffe en afgørelse om ændring af anbringelsessted. Beslutningsgrundlaget begræn- sede sig til bemærkninger om uhensigtsmæssigt sprog fra plejefamiliens side i kommunens indstilling til udvalget samt til bemærkninger om det samme i forbindelse med børnesamtale med den unge. Den unge havde dog ved samme lejlighed tilkendegivet, at hun gerne ville forblive i plejefamilien. VEJ nr 9148 af 15/03/2024111 Kommunen havde desuden flyttet den unge til en ny plejefamilie samme dag, som børn og unge-udvalget traf afgørelse, hvilket var i strid med reglerne. Kommunen havde ikke truffet en begrundet afgørelse med klagevejledning om konkret anbringelsessted over for den unge eller forældremyndighedsindeha- veren. Der var ingen oplysninger om særlige forhold, der gjorde det påkrævet, at flytningen skulle gennemføres straks. Om valg af nyt anbringelsessted som følge af udefra kommende begivenheder, har Ankestyrelsen tidlige- re fastslået følgende, der knytter sig til den dagældende servicelovs § 68 b, stk. 1, og § 69, stk. 2 og 3: Ankestyrelsens principmeddelelse nr. 49-19: Hvis anbringelsesstedet for et barn eller en ung skal ændres, skal det afklares, om forældremyndigheds- indehaveren vil give samtykke til dette. En anbragt ung over 12 år skal også give samtykke. Hvis der ikke gives samtykke, skal sagen som udgangspunkt forelægges for børn og unge-udvalget, der skal tage stilling til kommunens indstilling om ændring af anbringelsessted. Hvis børn og unge-udvalget beslutter, at anbringelsesstedet skal ændres, træffer kommunen efterfølgende afgørelse om valg af det nye anbringelsessted. Hvis det er en udefra kommende begivenhed, der gør ændringen nødvendig, skal sagen dog ikke forelæg- ges for børn og unge-udvalget, selvom der ikke er samtykke til ændringen. Kommunen kan i denne situation træffe afgørelse om valg af nyt anbringelsessted. Det er en udefra kommende begivenhed, når behovet for ændring ikke skyldes barnets eller den unges egne forhold, men derimod forholdene i plejefamilien eller på anbringelsesstedet. Hvis en plejefamilie bliver opsagt, og det derfor er nødvendigt at flytte et barn eller en ung, skal man se på, hvad der er årsagen til opsigelsen. Hvis årsagen fx er, at plejefamilien og kommunen er uenige om kontraktmæssige forhold, vil der som udgangspunkt være tale om en udefra kommende begivenhed. Hvis en plejefamilie opsiges, fordi det vurderes, at plejefamilien ikke kan løfte opgaven med at tilgodese barnets eller den unges behov, skal sagen forelægges for børn og unge-udvalget. Børn og unge-udvalget skal kvalificere det videre forløb og tage stilling til, hvordan et nyt anbringelsessted bedst vil kunne imødekomme barnets eller den unges behov i den opståede situation. De konkrete sager I sag nr. 1 blev en plejefamilie opsagt, fordi de ikke ville acceptere, at tilsynet med familien fremover skulle varetages af nogle andre end før. Ankestyrelsen har vurderet, at dette var en udefra kommende begivenhed, og at sagen ikke skulle forelægges for børn og ungeudvalget. I sag nr. 2 blev en plejefamilie opsagt, fordi de ikke ville opgive at have arbejde uden for hjemmet. Kom- munen vurderede, at de anbragte børn havde så store behov for omsorg og støtte, at det krævede, at begge plejeforældre var til stede i hjemmet. Ankestyrelsen vurderede, at sagen skulle forelægges for børn og unge-udvalget. Erstatning og forsikring VEJ nr 9148 af 15/03/2024112