Afsnit 304
Del 304 af 350
hjemmet, skal vurderingen af behovet for revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af den
helhedsorienterede plan eller forbedringsforløbet, jf. § 95, stk. 4 og 5, ske med udgangspunkt i resultatet
af den børnefaglige undersøgelse, jf. § 20 i barnets lov, eller den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Bestemmelsen angiver således konkrete elementer, som skal indgå i kommunens opfølgning på barnets
eller den unges trivsel og udvikling i sager om anbringelse uden for hjemmet.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der i sager om anbringelse jf. §§ 91, stk. 2, og 109, er krav
om, at der skal udarbejdes en barnets plan eller en ungeplan, ligesom der efter § 20 er krav om at foretage
en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov før en afgørelse om anbringelse. Derfor
fastslås det, at barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan såvel som resultatet af den
børnefaglige undersøgelse altid bør være centrale elementer i opfølgningen i sager om anbringelse uden
for hjemmet. I tilfælde, hvor barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, skal resultatet af den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, indgå.
Formålet med § 96, stk. 1 og 2, er at sikre, at kommunen er opmærksom på, at den løbende opfølgning
i sager om anbringelse uden for hjemmet tilrettelægges ud fra og tilpasses behovet i den konkrete
sag. Formålet er samtidig at sikre, at de konkrete forhold, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse
eller den ungefaglige undersøgelse, indgår i opfølgningen på anbringelsen, og at opfølgningen har fokus
på de konkrete mål for barnets trivsel og udvikling, der er opstillet i barnets plan, ungeplanen, den
helhedsorienterede plan eller forbedringsforløbet.
Kommunalbestyrelsens opgaver under anbringelsen