Afsnit 299
Del 299 af 350
relevante dele af en helhedsorienteret plan ske med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene, og
så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år.
Revision af barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan betragtes som en procesledende
beslutning og sker således ikke ved en afgørelse omfattet af de forvaltningsretlige regler. Det betyder,
at beslutningen om at revidere planen sker som et led i, at der eventuelt skal træffes en afgørelse om
ændring af den iværksatte indsats. Således skal kommunen ikke træffe afgørelse om at revidere barnets
plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan, og beslutningen om revisionen af planen kan ikke
påklages særskilt. Sagens parter kan fortsat klage over en afgørelse om ændrede indsatser i de tilfælde,
hvor der træffes afgørelse om at ændre indsatsen. Revisionen af barnets plan, ungeplanen eller dele af den
helhedsorienterede plan indgår dermed i kommunens løbende opfølgningsarbejde.
VEJ nr 9148 af 15/03/2024100
Beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen eller dele af den helhedsorienterede plan skal så
vidt muligt ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Det
gælder i det hele taget, at kommunen bør inddrage barnets eller den unges ønsker i forbindelse med
formuleringen af de konkrete mål i barnets plan eller ungeplanen, også når der er tale om at revidere
målene. Der henvises i øvrigt til vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets
lov for yderligere om indholdet i barnets plan og vejledning om ungestøtte efter barnets lov for yderligere
om indholdet i ungeplanen.
Samtykke skal så vidt muligt opnås. Der er tilfælde, hvor forældrenes samtykke til revision af barnets
plan eller ungeplanen ikke kan opnås. I så fald kan kommunen trods det manglende samtykke alligevel
revidere planen, hvis det vurderes at være til barnets eller den unges bedste. Dermed er det muligt at
tilgodese barnets eller den unges behov for en revideret barnets plan, ungeplan eller helhedsorienteret
plan, uanset at samtykke fra forældremyndighedsindehaver ikke kan opnås. På samme måde er det også
muligt at revidere planen i tilfælde, hvor den unge over 15 år ikke samtykker, men hvor det vurderes at
være til den unges bedste at revidere planen, uanset at samtykke ikke kan opnås.
Særligt om opfølgning ved anbringelse efter §§ 46 og 47