punkt i den børnefaglige undersøgelse, jf. § 20 og barnets plan, jf. § 91 eller ungeplanen, jf. § 108
eller forbedringsforløbet, jf. § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, såfremt barnet eller
den unge er anbragt efter denne lov. På den måde bliver det defineret, hvilken opgave det pågældende
anbringelsessted skal være i stand til at løfte, herunder hvilken skolegang og fritidstilbud det skal være
muligt at tilbyde barnet eller den unge under anbringelsen.
Det er vigtigt, at kommunen ved beslutningen om visitation omhyggeligt beskriver, hvilke former for
hjælp anbringelsesstedet skal levere og hvilke, der skal leveres i et andet regi, idet det fastlægger
grundlaget for den økonomiske aftale mellem anbringelsesstedet og den anbringende kommune.
Der kan ved særlige behov foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behand-
ling under døgnopholdet, jf. § 45, stk. 2. Undersøgelser kan foregå på et godkendt anbringelsessted.
VEJ nr 9148 af 15/03/20247
Yderligere fremgår det af § 43, stk. 3, at støtteophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en
ydelse og dermed en del af selve opholdet.
Anbringelse uden for hjemmet med samtykke