Afsnit 278
Del 278 af 350
§ 77, stk. 1, eller en helhedsorienteret plan efter § 78, uanset om forældrene har afvist støtten, hvis
betingelserne i § 77, stk. 2, er opfyldt.
I sager, hvor kommunen indstiller, at et barn eller en ung anbringes uden samtykke på grund af omsorgs-
svigt eller andre alvorlige sociale problemer hos forældrene, og hvor der er søskende, og dermed flere
børn i familien, der potentielt er i en sårbar position, er behovet særligt stort for at sætte målrettet ind
med hjælp til hele familien og til at arbejde målrettet med forældrene. Kommunen skal derfor som
udgangspunkt udarbejde en forældrehandleplan efter § 77, stk. 1, eller en helhedsorienteret plan efter
§ 78, hvis betingelserne i § 77, stk. 2, er opfyldt, jf. dog § 77, stk. 3. I de tilfælde, hvor forældrene
afviser at modtage støtte, kan planen eksempelvis omfatte, hvordan der arbejdes med at styrke dialog og
samarbejde med forældrene samt forældrenes samvær og kontakt med barnet eller den unge.
Efter § 51 skal der udarbejdes en indstilling til børne- og ungeudvalget, når der træffes afgørelse om
anbringelse uden samtykke efter bestemmelsen i § 47. Hertil gælder forpligtelsen til at udarbejde en for-
ældrehandleplan efter § 77, stk. 2, eller en helhedsorienteret plan efter § 78, hvis kommunen udarbejder
en indstilling efter § 51. Indstillingen til børne- og ungeudvalget om anbringelse af barnet eller den unge
skal være begrundet i omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene. Således skal
indstillingen om anbringelse i overvejende grad være begrundet i forhold hos forældrene. Se punkt 40-52
og 78-89 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke for yderligere uddybning af indstillingen til
børne- og ungeudvalget.
Efter barnets lovs § 47 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, kan børne- og ungeudvalget
træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, hvis der er åbenbar risiko for, at
barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af:
–utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge
–overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for
–misbrugsproblemer
–kriminel adfærd andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge
–andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.
Forpligtelsen efter § 77, stk. 2, finder alene anvendelse, hvis indstillingen i overvejende grad er begrundet
i omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene. Indstillingen kan således også være
delvis begrundet i forhold hos barnet eller den unge, men det afgørende vil være, at indstillingen
overvejende er begrundet i omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene.
I denne sammenhæng skal omsorgssvigt forstås på samme måde som i bestemmelsen i § 47, stk. 1, nr.
1, som tilskriver, at omsorgssvigt udgøres af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller
den unge. Ud over omsorgssvigt medfører andre alvorlige sociale forhold hos forældrene, som direkte
påvirker barnets eller den unges sundhed eller udvikling, også pligt til at udarbejde en forældrehandleplan
VEJ nr 9148 af 15/03/202491
efter § 77, stk. 2. Dette er eksempelvis tilfældet, hvis barnet eller den unge udsættes for vold eller
seksuelle overgreb fra forældre.
En betingelse for, at kommunen skal udarbejde en forældrehandleplan eller helhedsorienteret plan er, at
barnet eller den unge har søskende i husstanden under 18 år. Med søskende skal forstås hel-, halv- og
stedsøskende under 18 år i husstanden. Det bemærkes, at fraskilte familier, hvor der kan være hel- og
halvsøskende, der bor hos den anden forælder, hvor der ikke er anbragte søskende, ikke er omfattet af
bestemmelsen.