Afsnit 269

forældreskabet under anbringelsen forbedres, og at kontakten mellem barnet og forældrene styrkes. Støt- tepersonen kan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen. I denne forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på de forældre, som pga. en funktionsnedsættel- se, har et særligt behov for støtte til at kunne udfylde deres forældrerolle under anbringelsen. Eksempelvis kunne det være forældre med udviklingshæmning. Støttepersonen skal tildeles forældrene i forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse af barnet eller den unge indgår som et konkret element i indsatsen. Hver af forældrene skal have tilbud om en støtteperson. Hvis forældrene ønsker samme støtteperson, er der dog ikke noget til hinder for, at den pågældende person udpeges som støtteperson for begge forældre. Det er støttepersonens opgave at lytte og være der for at støtte forældrene. En støtteperson til forældrene er således med til at dække de behov, som forældrene har under barnets anbringelse. VEJ nr 9148 af 15/03/202488 Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med afklaring af spørgsmål i forhold til den måde det offentlige system fungerer på, med forberedelse og evaluering af møder og med at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Det er vigtigt af hensyn til forældrene, at støtteordningen gøres så fleksibel som mulig. Støttepersonen varetager dog ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter f.eks. i forhold til forældrenes misbrug, psykiske problemer m.v. Støttepersonen kan ligeledes medvirke til, at forældrene støttes til at blive afklaret i forhold til anbringel- sen. Dette kan være relevant i forhold til alle forældre, også forældre hvis barn er anbragt uden for hjemmet alene på grund af nedsat funktionsevne, fordi forældrene ikke længere kan varetage pasningen af barnet i hjemmet. Desuden kan støttepersonen også være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet med barnet. Det styrkede forældresamarbejde kan medføre en større gensidig respekt, mellem på den ene side kommunen og anbringelsesstedet og på den anden side forældrene, hvortil forældrene i højere grad vil opleve, at de under anbringelsen fortsat har betydning for barnet eller den unge. Under anbringelsen kan forældrene af støttepersonen også hjælpes til at forbedre forældreskabet, herunder fastholde kontakten til barnet eller den unge. I forhold til kontakten til barnet eller den unge kan støttepersonen supplere kommunens indsats for at fremme kontakten efter § 103 i barnets lov om samvær og kontakt med forældre. For forældrene kan anbringelsesforløbet derved blive mindre smertefuldt, og barnet kan opleve en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet. Der henvises til kapitel 4 for mere information om samvær og kontakt. Endelig skal støtten til forældrene så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen, med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i at have samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. På den baggrund er det vigtigt: –at støttepersonen er et tilbud, som forældrene til anbragte børn frit kan vælge –at forældrene selv kan vælge den konkrete støtteperson –at støttepersonen er uafhængig af forvaltningen –at støttepersonen fleksibel –at støttepersonen har kompetencerne til at opfylde de krav, der stilles til en støtteperson.