Afsnit 252

omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering ud fra forholdene i den enkelte sag, herunder ud fra barnets eller den unges alder, modenhed og eventuelle funktionsnedsæt- telse. Ved afgørelsen skal der lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Det kan dreje sig om både tilrettelæggelsen af de gensidige besøg og om, hvordan brev- og telefonkontak- ten eller anden kommunikation skal foregå. Kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet eller kontakten omfatter desuden også forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, samt netværket. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for samværet, f.eks. at samværet skal foregå et bestemt sted, eksempelvis på barnets eller den unges anbringelsessted eller et neutralt sted, eller at en gennemførelse af samværet forudsætter, at forældrene eller netværket ikke er påvirket af alkohol eller stoffer. Dette indebærer dog ikke, at kommunen kan opstille vilkår om f.eks. indtagelse af antabus eller lignende for afgørelsen om retten til samvær, og kommunalbestyrelsen kan ikke indskrænke omfanget af samvær alene med den begrundelse, at en person har et misbrug. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at barnets eller den unges samvær med en person fra netværket skal støttes ved, at der er en tredje person til stede. Det kan eksempelvis være relevant, hvis barnet efter § 103, stk. 2, har fremsat en anmodning om, at barnets eller den unges støtteperson skal være til stede under samværet med en person fra netværket. Støttepersonens tilstedeværelse ved samværet skal ses som en støtte for barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke efter § 104, stk. 2, fastsætte, at barnets eller den unges samvær med forældrene skal støttes ved, at der skal være en tredje person til stede under samværet. En sådan afgørelse vil kræve samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år, jf. § 104, stk. 3. Muligheden for at regulere samværets praktiske afvikling har til hensigt at tilgodese barnet eller den unge. Afgørelsen skal derfor lægge særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Kommunen har mulighed for at træffe afgørelse om at regulere og begrænse en kontakt, som forældremyndighedsindehaveren ønsker opretholdt, hvis dette vurderes at være til barnets eller den unges bedste. Det vil altså altid være hensynet til barnet eller den unge, der vil veje tungere end hensynet til et ønske om samvær og kontakt fra forældrenes side. I den konkrete vurdering af omfang af samvær skal det tillægges betydning, at et barn eller en ung som udgangspunkt har behov for og interesse i at bibeholde en hyppig kontakt til forældrene og netvær- ket. Vurderingen skal også inddrage forældrenes ønske om samvær med barnet eller den unge. Det vil imidlertid være afgørende, at kommunalbestyrelsen i sine afgørelser tager hensyn til, at barnet eller den VEJ nr 9148 af 15/03/202478 unge ikke skal opleve et samvær eller en kontakt med en forælder i de situationer, hvor selve kontakten vurderes som skadeligt for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Det kan f.eks. være i situationer, hvor en forælder tidligere har udsat barnet eller den unge for vold eller seksuelle overgreb, og hvor samvær derfor vurderes at være til skade for barnet. Kommunalbestyrelsen er efter § 103, stk. 1, forpligtet til at lægge vægt på barnets eller den unges ønsker ved tilrettelæggelse af samværet. Det er dog kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at den trufne afgørel- se er i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse sikre, at barnets eller den unges ønsker tillægges passende vægt på baggrund af en konkret og individuel vurdering af barnets eller den unges alder, modenhed, ressourcer og eventuelle funktionsnedsættelse m.v. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse ligeledes skulle være opmærksom på, at der på den ene side vil kunne være børn og unge, der pga. f.eks. deres alder, modenhed eller psykiske funktionsnedsættelse ikke vil være i stand til at vurdere eller ikke vil kunne give udtryk for, om samvær med forældre eller netværk er til deres eget bedste, og af samme årsag ikke har grundlag for at tage stilling til rammerne for og omfanget af samværet. På den anden side vil der kunne være børn og unge, der på grund af f.eks. loyalitet over for forældrene eller eventuelle plejeforældre ikke giver udtryk for de ønsker, de har, eller som omvendt giver udtryk for ønsker, der ikke afspejler barnets eller den unges egentlige interesser. I forbindelse med vurderingen af barnets eller den unges behov er kommunen forpligtet til at sikre, at der finder en samtale sted med barnet eller den unge, jf. § 5, hvorved barnets eller den unges holdning til samværet kan tilvejebringes. Kommunen bør derudover være særligt opmærksom på, at barnet eller den unge kan have svært ved at formulere, at det er utrygt at have samvær med en bestemt person. Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor barnet eller den unge har været udsat for overgreb fra den person, barnet eller den unge skal have samvær med. I forbindelse med en vurdering af eksempelvis samvær i hjemmet, kan der desuden være behov for at være opmærksom på, at overgrebet eller formodningen om overgreb, kan være knyttet til en person, der ofte færdes i hjemmet frem for en af forældrene. Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at fastsætte nærmere vilkår for gennemførelsen af samværet og kontakten. Det betyder at kommunalbestyrelsen f.eks. kan træffe afgørelse om, at den, der har samvær med barnet eller den unge, ikke må optage samværene på bånd, hvis kommunen vurderer, at dette vil forstyrre samværene eller være til gene for barnet eller den unge. Adgang til enkeltstående reguleringer i samvær og kontakt