Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 25

Del 25 af 350
Det bemærkes, at døgnophold i form af en familieanbringelse eller et støtteophold ikke er en anbringelse efter § 46, men en støttende indsats efter § 32. Døgnopholdet omfatter omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling samt vare- tagelse af barnets, den unges, forældrenes eller de vordende forældres særlige behov, herunder behov som har afsæt i en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet, den unge eller forældrene. Der kan ikke laves en udtømmende beskrivelse af, hvad døgnopholdet kan omfatte, da det afhænger af behovene hos det enkelte barn eller den unge, der skal anbringes uden for hjemmet, hos familien, når der er tale om en familieanbringelse efter § 32, stk. 1, nr. 6, eller hos de vordende forældre. Disse behov er for børn og unge, der anbragt uden for hjemmet, beskrevet i barnets plan eller ungepla- nen, ligesom formålet med familieanbringelsen, støtteopholdet eller døgnopholdet fremgår af afgørelsen herom. Det er formålet med hjælpen samt barnets eller den unges behov under opholdet, der er grundlaget for visitationen af det enkelte barn eller den unge, og dermed hvad der indgår i døgnopholdet.