Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 21

Del 21 af 350
læring og udvikling af sociale færdigheder, tilpasset efter barnets alder og øvrige behov. I forhold til børn og unge, hvor målsætningen om at understøtte uddannelse og beskæftigelse er relevant, kan det være nødvendigt at indføre mødepligt til undervisning, jf. bekendtgørelse om voksenansvar for VEJ nr 9148 af 15/03/20245 anbragte børn og unge, eller iværksætte andre aktiviteter, der kan bidrage til, at gøre barnet eller den unge parat til at gennemføre en uddannelse eller komme i job. Tilsvarende kan de faste huslige pligter – ud over oprydning og rengøring på eget værelse – være med til at forberede barnet eller den unge til dagligdagen efter anbringelsen. Det kan samtidig i nogle tilfælde være afgørende med en målrettet og intensiv indsats i forhold til misbrugsproblematikker for at forebygge kriminalitet. Plejefamiliens eller børne- og ungehjemmets arbejde med at understøtte udvikling i gode sociale fælles- skaber, læring, uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet skal tilpasses barnets eller den unges behov. Indsatser målrettet beskæftigelse vil således ikke i alle tilfælde være relevant, f.eks. for små børn. På samme måde vil målrettede kriminalitetsforebyggende indsatser ikke nødvendigvis være relevant for børn og unge, der ikke er anbragt på baggrund af kriminalitet. Indhold i et døgnophold