Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 203

Del 203 af 350
takten har til formål at aftale og planlægge generel rådgivning om adoption uden samtykke i form af temadage eller anden form for egnet rådgivning til den konkrete kommunalbestyrelse. Ønsker en kommu- ne ikke at benytte sig af tilbuddet, skal VISO træffe beslutning om at pålægge kommunalbestyrelsen at modtage rådgivningen. VISOs beslutning om, at en kommunalbestyrelse skal pålægges at modtage generel rådgivning om adop- tion, bygger på VISOs hidtidige erfaring med samarbejde med kommunalbestyrelsen om adoptionssager. Den rådgivning om adoption, som VISO efter § 71, stk. 3, skal pålægge en kommunalbestyrelse at modtage, skal tilpasses efter forholdene i den enkelte kommune. Rådgivningen har navnlig fokus på retssikkerheden i sager om adoption uden samtykke, sagsproces og dokumentationskrav, herunder hvilke undersøgelser af bl.a. barnets eller den unges, forældrenes og plejeforældrenes indbyrdes forhold, der skal gennemføres for at udarbejde en indstilling om adoption uden samtykke, og hvad indstillingen skal indeholde, sådan at den opfylder betingelserne i § 70. Et andet fokuspunkt er, i hvilke situationer kommunalbestyrelsen skal overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge bliver adopteret og dermed får en ny og blivende familie i stedet for en meget langvarig anbringelse. Endvidere fokuserer rådgivningen på de udfordringer og dilemmaer, der kan opstå, når man arbejder med adoption uden samtykke, og hvordan kultur og organisering i en kommune kan understøtte anvendelsen af bestemmelserne om adoption uden samtykke. VISO har alene til opgave at yde vejledning til kommunalbestyrelserne, VISOs vejledning er ikke bindende for kommunalbestyrelsen, og det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for rigtigheden af indstillinger om adoption uden samtykke efter § 70. VISO overtager således ikke en myndighedsfunktion fra kommunalbestyrelsen. Indstilling til Ankestyrelsen VEJ nr 9148 af 15/03/202464