Afsnit 184

behov for en permanent anbringelse. Børn er som hovedregel meget loyale over for deres forældre. Derfor skal det tages alvorligt og vægtes højt, hvis et barn eller en ung selv udtrykker ønske om at blive permanent anbragt. Samtidig er det dog væsentligt, at kommunen i sin vurdering tager afsæt i barnets eller den unges modenhed samt eventuelle nedsatte psykiske funktionsevne, samt har særlig opmærksomhed på, om tilkendegivelsen af et ønske om en permanent anbringelse kan have udspring i eller være påvirket af den psykiske funktionsevne eller andre psykiske udfordringer. I givet fald bør dette tillægges betydning i vurderingen af, hvilken vægt barnets eller den unges ønske om permanent anbringelse skal tillægges. Med § 68, stk. 1, 1. pkt., kan barnet eller den unge gøre kommunen opmærksom på, at vedkommende ønsker at blive anbragt permanent. Der er ikke formkrav til, hvordan en anmodning om, at anbringelsen bliver permanent, skal indgives. Den kan således både være skriftlig, telefonisk, mundtlig, via e-mail, sms etc. Der er ligeledes ikke nærmere krav til indholdet af anmodningen, men det skal være tydeligt ud fra barnet eller den unges tilkendegivelse, at vedkommende anmoder om at blive permanent anbragt uden for hjemmet. Retten til at anmode om at blive anbragt uden for hjemmet er således ikke en ret til at blive anbragt. Uan- set indholdet eller formen for anmodningen er det op til kommunen at vurdere, hvilken hjælp og støtte barnet eller den unge har brug for og herunder afgøre, om der af hensyn til barnets bedste skal udarbejdes en indstilling om permanent anbringelse efter § 67, stk. 4, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen tydeliggør dermed, at selvom barnets eller den unges ret til at bede om hjælp også omfatter en ret til at anmode om permanent anbringelse, er det ikke op til barnet eller den unge at beslutte, hvorvidt permanent anbringelse er det rette. Det er børne- og ungeudvalget, der har ansvaret for beslutningen om permanent anbringelse. Barnet eller den unges holdning til en permanent anbringelse skal efter § 67, stk. 4, nr. 4, indgå i kommunens indstilling til børne- og ungeudvalget. Heraf følger, at har et barn eller en ung anmodet om en permanent anbringelse efter § 67, stk. 1, skal anmodningen inddrages i sagsbehandlingen som en del af det samlede og fagligt velunderbyggede beslutningsgrundlag. Kommunen bør i den forbindelse være opmærksom på, om barnet eller den unge har behov for støtte og vejledning i forbindelse med anmodningen og den efterfølgende kommunale behandling heraf. Det kan være fra barnets eller den unges bisidder, eller støtteperson eller fra en tilknyttet fast kontaktperson. VEJ nr 9148 af 15/03/202458 Formålet med § 68 er overordnet at styrke anbragte børns og unges ret til en stabil opvækst ved at give dem ret til at anmode om en permanent anbringelse og lempe kravet til længden af anbringelsen, når barnet eller den unge selv anmoder om en permanent anbringelse.