Afsnit 179

til børne- og ungeudvalget, jf. § 67, stk. 4, nr. 4. Dette skal ses i sammenhæng med barnets lovs § 5, der fastsætter, at barnet eller den unge løbende skal inddrages ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der kan træffes afgørelse efter blandt andet § 67. Se i øvrigt vejledning om generelle bestemmelser efter barnets lov. Har barnet eller den unge anmodet om at blive permanent anbragt uden for hjemmet, jf. § 68, skal dette tydeligt fremgå af indstillingen. Ankestyrelsen har tidligere fastslået følgende, der knytter sig til den dagældende servicelovs § 59 og § 68 a: Ankestyrelsens principmeddelelse 7-20 I sag nr. 1 ophævede Ankestyrelsen børn og unge-udvalgets afgørelse om fortsat anbringelse af et barn, der havde været i samme plejefamilie i 8 år viste tilknytning og ønskede at blive i plejefamilien. For- valtningen havde kun indstillet til videreført anbringelse. Børn og unge-udvalget havde derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse om fortsat anbringelse. Ankestyrelsen vurderede dog, at betingelserne for at træffe afgørelse om videreført anbringelse var opfyldt og Ankestyrelsen traf derfor i medfør af egendriftsbeføjelsen afgørelse om videreført anbringelse af barnet. I sag nr. 2 ophævede Ankestyrelsen børn og unge-udvalgets afgørelse om videreført anbringelse, fordi der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne var opfyldt. Den psykologiske helhedsvur- dering beskrev ikke i tilstrækkeligt omfang karakteren af børnenes tilknytning til plejeforældrene og netværket, og der var ikke egentlige samspilsobservationer i plejefamilien, observationer af samspillet mellem forældrene og børnene eller samtaler med forældrene, ligesom der ikke forelå aktuelle oplysnin- ger om forældrene. VEJ nr 9148 af 15/03/202456 I sag nr. 3 ophævede Ankestyrelsen børn og unge-udvalgets afgørelse om videreført anbringelse, fordi der var væsentlige mangler ved den undersøgelse og den børnesamtale, der lå til grund for afgørelsen. Der var alene lavet en ensidig observation og beskrivelse af tilknytningen til plejefamilien, mens der ikke var lavet observationer af barnets tilknytning til sine forældre. Herudover var plejemor ikke blevet bedt om at tage stilling til fremtidsperspektivet for barnets ophold i plejefamilien, og barnets holdning til den videreførte anbringelse fremgik ikke af børnesamtalen. Det var således ikke tydeliggjort over for barnet, at kommunen påtænkte, at han skulle blive boende hos plejefamilien, til han blev voksen. I sag nr. 4 ophævede Ankestyrelsen børn og unge-udvalgets afgørelse om videreført anbringelse, fordi der var væsentlige fejl ved den undersøgelse, der lå til grund for afgørelsen. Det var ikke i undersøgelsen tilstrækkeligt dokumenteret, at barnet havde opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets bedste at forblive på anbringelsesstedet. Hjemgivelse og genbehandling ved permanente anbringelser