Afsnit 164

den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, være godkendt som konkret egnet til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge. Ved egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem, hvor den unge selv råder over en bolig i form af en lejlighed eller et værelse, anses den enkelte bolig eller det enkelte værelse for et anbringelsessted, og disse anbringelsessteder skal konkret godkendes af den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge. Det gælder uanset, om der er visse fælles faciliteter eller om der ydes en begrænset personlig støtte til de unge. Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge, der foretager godkendelsen og fører tilsyn med stedet, herunder den daglige drift og det pædagogiske arbejde. Såfremt kommunen, f.eks. ifm. tilsynet, bliver opmærksom på, at der på et værelse anbringes en ung, der har behov for mere støtte, end det er forudsat i godkendelsen, skal kommunen overveje om der kan være behov for at træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted. En konkret godkendelse af sådanne anbringelsessteder må ikke anvendes for at omgå de krav til børne- og ungehjem, som følger af socialtilsynsloven. Det er ikke muligt at trække en klar skillelinje mellem egne værelser, som kan godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge, som konkret egnede, og børne- og ungehjem, som skal godkendes af socialtilsynet efter § 5 i socialtilsynsloven. Men det forhold, at der bor flere børn eller unge med ensartede problematik- ker i samme bygning, at der er fælles servicearealer, er fast personale tilknyttet og måske en fælles ledelse vil tale for, at der er tale om et tilbud, som er omfattet af krav om godkendelse og efterfølgende tilsyn af socialtilsynet frem for som konkret egnet efter barnets lov. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet eller den unge, skal i alle tilfælde, hvor den anbringer et barn eller en ung på eget værelse m.v., sikre en tæt opfølgning på indsatsen og barnet eller den unge som led i det løbende personrettede tilsyn, jf. § 156. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder som anbringelsessteder for børn og unge skal ikke indberettes til og oprettes i Tilbudsportalen. Det kan være vanskeligt at sondre mellem et værelse og et opholdssted specielt i de situationer, hvor der er tilknyttet pædagogisk støtte til den unge. Hvis det besluttes, at der er tale om et anbringelsessted i form af et værelse, er det vigtigt, at den unge har en vis alder og modenhed, således at det er muligt for den unge at klare sig på egen hånd. Den unge, der skal anbringes på værelset, skal være egnet til at kunne klare dagligdagen på egen hånd, og behovene hos den unge skal primært have karakter af dækning af de daglige fornødenheder som f.eks. kost, logi og beklædning. Hvis der er tilknyttet en kontaktperson til den unge, vil det stadig være muligt at godkende stedet som et værelse. Dette gælder i visse tilfælde også, selvom der er ansat en voksen, som bor på stedet, såfremt denne primært fungerer som en stabil voksen eller rådgiver i den unges liv. Det er dog udgangspunktet, at den målgruppe, som primært vil profitere af anbringelse på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssted, er unge, som er på vej ud i en selvstændig tilværelse og følgelig kun har brug for begrænset personlig støtte efter barnets lov, f.eks. i form af kontaktperson efter §§ 114 eller 115 VEJ nr 9148 af 15/03/202450 Formålet med § 65 er overordnet at sikre, at egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, skal være godkendt som konkret egnede til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.