Afsnit 151
Del 151 af 350
via retssystemet som led i varetægtssurrogat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion. Herudover
følger det, at frihedsberøvede udlændinge under 15 år kan anbringes på en sikret døgninstitution af poli-
tiet. Når udlændinge frihedsberøves efter udlændingeloven eller hjemrejseloven skal frihedsberøvelsens
lovlighed prøves af retten inden for tre dage. Endelig følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr.
5, at børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelse om anbringelse af uledsagede børn og unge på sikrede
døgninstitutioner efter reglerne i udlændingelovens kapitel 9 b.
Modsat afgørelser om anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 62, stk. 1, træffes afgørelser efter §
62, stk. 2, bortset fra afgørelse efter § 62, stk. 2, nr. 5, ikke af børne- og ungeudvalget.
Anbringelse af børn og unge på sikrede institutioner kan, jf. § 62, stk. 2, nr. 1-3, ske i stedet for vare-
tægtsfængsling, jf. § 765 i retsplejeloven, som led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven,
når betingelserne i § 62, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, samtidig er opfyldt, eller når opholdet er et led i en
idømt foranstaltning, jf. § 74 a, i straffeloven. Desuden vil børn og unge under 15 år, jf. § 62, stk. 2,
nr. 4, kunne anbringes i sikrede institutioner i medfør af udlændingelovens § 36 eller § 16 i lov om
hjemrejse. Endeligt kan børn og unge, jf. 62, stk. 2, nr. 5, anbringes i sikrede institutioner, når de er
omfattet af udlændingelovens kapitel 9 b.
Børn og ungeudvalget i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, kan efter §§ 62 l-62 o i
udlændingeloven træffe afgørelse om, at en uledsaget mindreårig udlænding, der er indkvarteret på et
indkvarteringssted, skal anbringes uden for indkvarteringsstedet på et anbringelsessted efter barnets lov §
VEJ nr 9148 af 15/03/202447
43, herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger efter § 61, eller på sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger jf. § 62. Det er en forudsætning, at der er en åbenbar risiko
for, at den uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade på grund
af utilstrækkelig omsorg, behandling, overgreb, kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds-
eller tilpasningsproblemer. I overensstemmelse med gældende ret kan ophold i en sikret døgninstitution
som led i ungdomssanktionen påbegyndes efter det fyldte 18. år, hvis kriminaliteten er begået inden det
fyldte 18. år.
Midlertidig overførsel til en sikret døgninstitution