Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 15

Del 15 af 350
fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, børne- og ungehjem, herunder delvis lukkede døgnin- stitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, gælder reglerne i socialtilsynsloven, hvorefter socialtilsynet efter ansøgning og dialog med ansøger kan træffe afgørelse om godkendelse som generelt egnet tilbud. Tilbudsportalen er med til at give de enkelte kommuner et overblik over den samlede vifte af anbringel- sessteder. Dette skal både bidrage til et kvalificeret valg af anbringelsessted i den konkrete sag og til en hensigtsmæssig overordnet planlægning af anbringelsesområdet. I den overordnede planlægning skal det sikres, at der er det nødvendige antal pladser til de børn og unge i området, der skal anbringes uden for hjemmet, og at der er den nødvendige variation i indholdet på anbringelsesstederne, således at det er muligt at imødekomme de forskellige behov, som de anbragte børn og unge har.