Afsnit 123
Del 123 af 350
og unge i pleje, som har moderate til svære støttebehov, herunder eventuelle behov som følge af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge.
Forstærkede plejefamilier har viden om børn med særlige behov og/eller børn, der viser tegn på mistriv-
sel. Forstærkede plejefamilier kan omsætte denne viden i plejeforholdet i hverdagen på en måde, der
tilgodeser barnets særlige problemstillinger.
Forstærkede plejefamilier kan i kraft af deres personlige og faglige kompetencer sikre barnet eller den
unge udvikling og trivsel samt samarbejde med eksterne fagpersoner og medvirke til, at en eventuelt
iværksat supplerende støtte eller behandling i forhold til barnet eller den unge følges op i hjemmet,
således at barnet eller den unge får de optimale muligheder for udvikling og trivsel. Med dette menes
der, at den forstærkede plejefamilie skal kunne spille en mere aktiv rolle i forhold til at følge indsatsen
eller behandlingen op i hverdagen med barnet eller den unge, f.eks. under vejledning fra professionelle
behandlere eller tilbud.
Forstærkede plejefamilier er alene omfattet af § 3 i voksenansvarsloven, hvorefter der som led i varetagel-
sen af den daglige omsorg kan foretages nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelsesret
for at sikre barnets eller den unges interesse.
Det kan i perioder være nødvendigt med en aftale om hel eller delvis erhvervsbegrænsning, hvis der er
særlige behov hos barnet, der tilsiger dette.
Forstærkede plejefamilier ligger i forhold til specialiseringsgrad og kompetencer et niveau over almene
plejefamilier og et niveau under specialiserede plejefamilier.
Forstærkede plejefamilier kan, ligesom specialiserede plejefamilier, modtage børn i pleje, der ud over
et behov for en hverdag i familielignende rammer også har et behov for mere specialiseret støtte eller
behandling, herunder behov som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den
unge, samtidig med, at de bor i plejefamilien, men forstærkede plejefamilier skal som udgangspunkt
ikke selv kunne yde egentlig specialiseret støtte eller behandling. Denne skal i stedet gives af fagprofes-
sionelle udefra som en supplerende indsats samtidig med, at barnet bor i plejefamilien. I brugen af
ordet forstærket ligger således, at anbringelsen hos plejefamilien ikke nødvendigvis er en tilstrækkelig
indsats til barnet, men at der i perioder under anbringelsen kan være behov for at tilbyde plejefamilien
”forstærkning”.
Forstærkningen kan for eksempel bestå i at sætte ind med ekstra støtte til plejefamilien, som led i
kommunens pligt til at tilbyde plejefamilier supervision, råd og vejledning i overensstemmelse med
plejeopgavens omfang efter § 56. Den kan også bestå i, at der i perioder sættes ind med supplerende støtte
eller behandling til barnet samtidig med, at barnet bor i plejefamilien, jf. § 32. I sådanne perioder kan det
være meningsfuldt at indgå en aftale med forstærkede plejefamilier om hel eller delvis erhvervsbegræns-
VEJ nr 9148 af 15/03/202439
ning, så plejefamilien kan indgå i et samarbejde med eksterne fagpersoner om støtten eller behandlingen
og følge denne op i hjemmet.
En forstærket plejefamilie kan f.eks. være en familie, der kan modtage en omsorgsvigtet ung med
angstproblematikker og højt skolefravær.
Plejefamilien har erfaring med og viden om unge, som har været udsat for omsorgssvigt, og kan tilrette-
lægge en struktureret hverdag, der tilgodeser den unge i tæt samarbejde med den unges skoletilbud og
behandlingstilbud/psykolog.
En forstærket plejefamilie kan også være en familie, der kan modtage et omsorgssvigtet barn med
selvskadende adfærd og selvmordstanker. Plejefamilien vil have erfaring og viden om børn, der har været
udsat for omsorgssvigt, og kan tilrettelægge en hverdag, der tilgodeser barnet i tæt samarbejde med f.eks.
en psykolog.
Specialiserede plejefamilier