Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 118

Del 118 af 350
den første svære tid, efter at et barn er anbragt, at plejefamilier har behov for støtte. Formålet med kravet om intensiv støtte er, at anbringelsen kommer godt fra start. Med intensiv menes, at støtten til plejefamilien fra kommunen, skal være størst i omfang i begyndelsen af anbringelsen. Den intensive støtte i begyndelsen af anbringelsen skal bygge videre på grundkurset (se punkt 134) og klæde plejefamilierne på i forhold til mere generelle temaer, der kendetegner dét at være plejefamilie, men den intensive støtte skal også være målrettet familiens konkrete behov i forhold til det nye plejebarn, der er blevet anbragt hos dem. 121. § 56, stk. 3, i barnets lov, indebærer, at det ikke må være samme person, der yder støtte til plejefamilien under anbringelsen og aftaler honorering og vilkår med plejefamilien, f.eks. i forbindelse med kontraktens indgåelse. Støtten til plejefamilien under anbringelsen kan for eksempel ydes af familie- plejekonsulenter. Formålet er at sikre, at der bliver en adskillelse af økonomi og supervision, råd og vejledning, så plejefamilien får et optimalt udbytte af den råd, vejledning og supervision, som plejefamilien modtager fra kommunen under anbringelsen. Der er ikke stillet nærmere krav til, hvordan kommunerne konkret skal organisere dette lokalt. Kommu- nerne har således frihed til at indrette ordningen på den måde, de finder passer bedst ind i den lokale organisering i øvrigt. Kommunerne kan anvende en kommunal eller ekstern psykolog til at give alle deres plejefamilier eller en del af dem al den fornødne supervision eller dele af den. Kommunen kan ligeledes anvende private aktører, der eksempelvis kan stå for den løbende efteruddannelse af plejefamilier. VEJ nr 9148 af 15/03/202437